Børn skal passe børn

En kanon succes. Sådan beskriver Greve kommune et forsøg med at lade 14-16-årige drenge passe børn i børnehaver. Det skriver metroXpress fredag.

»Drengene er super gode til at lege de
drengelege, som de små drenge gerne vil lege. De er forbilleder.
Og de 14-årige drenge er så interesserede i at arbejde i
institutionerne, at vi har måttet oprette ventelister,« siger
Brigitte Klintskov Jerkel (K), formand for Greve Kommunes Børne-
og Ungeudvalg, der netop har besluttet at gøre ordningen
permanent.De 14-årige drenge gennemgår et minikursus på
ungdomsskolen, hvor pædagoger lærer dem om pædagogik og
psykologi, før de kan søge jobbet, som aflønnes med 50 kroner i
timen. »Det er sjovere end at være flaskedreng, og jeg tror, at
de gode erfaringer vil inspirere flere drenge til at søge ind på
pædagoguddannelsen,« siger Brigitte Klintskov Jerkel. Og det er
pædagogernes fagforbund, BUPL, enig i.»Vi er begejstrede for
ordningen. Der er fatal mangel på mænd blandt det pædagogiske
personale, så det kan være en god måde at skabe en interesse for
faget,« siger fagforeningen BUPL's formand, Henning Pedersen,
der ønsker ordningen spredt ud i resten af landet. Han tilføjer,
at det dog kræver klare regler om, at de 14-årige aldrig må
efterlades alene med ansvaret.I Greve Kommune har man tænkt over
netop det problem og understreger, at drengene ikke må indgå i
den normale normering.»Så nej, de får ikke lov at være alene med
børnene,« siger Brigitte Klintskov Jerkel.De unge selv er også
glade: »Nogle af mine venner sagde, at det var lidt svanset, at
jeg arbejdede i en børnehave. Men mange syntes, at det var sejt
- især pigerne," siger Nicolaj Lind Hansen, der har haft job i
en af børnehaverne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik