Børn med handikap må blive hjemme

Københavns Kommune bryder loven, når den lader en elev med asperger gå hjemme og vente i 20 måneder på den plads i en specialskole, som han har behov for. Det skriver Politiken lørdag.

Tilfældet er ekstremt, men langt fra det eneste, siger
Morten Carlsson til Politiken. Han er formand for
Landsforeningen Autisme.»Der går desværre ikke en uge, uden at
vi får henvendelser fra forældre, som simpelthen ikke får
tilbudt nogen plads, og hvor børnene i hele og halve år ikke
kommer i skole. Vi snakker om snesevis af børn alene blandt dem,
vi kender til i vores forening«, siger han til Politiken.I
Jammerbugt kommune får fire elever med autisme for eksempel
hjemmeundervisning i 26 uger. Kommunen vil ikke længere bruge
den specialskole i Aalborg, den tidligere har benyttet, men vil
oprette sin egen specialklasse, og det sker først efter
sommerferien.»Nogle får slet ikke hjemmeundervisning. Eller den
består måske i, at kommunen sætter en almindelig forælder til at
lege hjemmeunderviser og læse lidt for dem, for lærerne gider
det ikke«, siger Morten Carlsson til Politiken.Foruden børn med
asperger går det ud over børn med andre skjulte handikap som
ADHD, hjerneskader eller epilepsi.»Vi får også meldinger om
børn, der i en længere periode reelt ikke får noget
undervisningstilbud«, siger Stig Langvad, formand for De
Samvirkende Danske Invalideorganisationer, til Politiken.»Loven
er ganske klar. Der står, at kommunen uden ophør skal henvise
til det rette undervisningstilbud«, siger undervisningsminister
Bertel Haarder (V) til Politiken.