Børn dropper skolen i stor stil

En 13-årig dreng i Køge har ikke gået i skole i to år, og han er langtfra den eneste. Flere hundrede børn rakker i stedet rundt på gaden og havner ofte i kriminalitet og bander, skriver Berlingske Tidende.

Flere hundrede børn under 15 år er droppet
ud af folkeskolen og kan stort set ikke læse og skrive. En del
af børnene havner i kriminalitet, og mange af dem er i
risikozonen for at ende i bandemiljøet. »Der er nogle, der får
lov til at sejle alene rundt, uden at der er nogen, der gør
noget ved det. Så længe de ikke er på skolen, så laver de jo
ikke ballade. Det kan være en lise, når sådan én pjækker,« siger
professor Niels Egelund, leder af Center fOR Grundskoleforskning
på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han vurderer over for
Berlingske Tidende, at mellem 300 og 600 børn på denne måde er
tabt af systemet. Det svarer til mellem en halv og en pct. af en
ungdomsårgang. »Registreringen af den slags tilfælde er meget
svag. Der findes ingen centrale opsamlinger, og derfor ved man
ikke, om der er sket en stigning eller ej,« siger Niels Egelund.
Berlingske Tidende bringer i dag et interview med en 13-årig
dreng i Køge, der ikke har gået i skole i to år, fordi han
stikker af fra den ene anbringelse efter den anden. Kommunens
børne- og ungedirektør, Søren Winther Rasmussen, siger, at han
»ikke kan genkende det billede«, at børn i Køge ikke modtager
undervisning.I Århus er op mod 150 børn mere eller mindre uden
for skolesystemet, og i København har man konkret kendskab til
67 børn, der reelt ikke har gået i skole i længere tid. Flere
eksperter vurderer, at problemet er stigende, bl.a. fordi der
skal spares og effektiviseres i kommunerne og på skolerne. Det
kan medføre, at »besværlige sager« bliver skubbet rundt, uden at
nogen tager ansvar for at løse dem. »Det er jo totalt fallit,
hvis det ikke kan lykkes at finde et tilbud, som barnet har lyst
til at deltage i,« siger Kathrine Vitus fra SFI, der bl.a.
forsker i problembørn. »Det sker med den slags sager, at de
bliver skubbet rundt mellem forskellige folks skriveborde, og
der er så ikke rigtig nogen, der vil tage ansvar for at finde en
holdbar løsning.«