Borgmestre til ministre: Stop sandsugningen i Øresund

Danske og svenske borgmestre i kommuner langs Øresund opfordrer til, at man stopper med at suge sand fra bunden af Øresund.

Der skal ikke længere suges sand fra bunden af Øresund. I stedet bør man sejle længere ud og tage sandet fra et område, der ikke vil tage skade på samme måde som Øresund.

Det er opfordringen fra 14 kommuner i et brev til den danske og svenske miljøminister. Det skriver P4 København.

En af de borgmestre, der står som afsender på brevet, er Helsingørs borgmester Benedikte Kiær, Kons.

- Vi kan se, at de skamferer havbunden og efterlader store dybe, døde huller, og det er på ingen måde gavnligt for vores havmiljø, siger hun til P4 København.

Det sand der suges, bruges ofte til byggematerialer. Benedikte Kiær forstår ikke, hvorfor man vælger at spare penge til byggematerialer på bekostning af Øresunds havmiljø.

- Man kunne godt sejle længere ud og så suge nogle steder, hvor man slet ikke ødelægger havbunden på samme måde som i Øresund, siger hun til P4 København.

Afsenderne på brevet er syv danske kommuner, syv svenske kommuner og tretten interesseorganisationer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik