Borgmestre: Staten skal betale for sluse efter bodil

Borgmestre omkring fjorden opfordrer staten til at bidrage økonomisk til en sluse ved Frederikssund.

Stormen "Bodil" kostede 318 mio. kr. i erstatninger ved Roskilde Fjord.

En regional stormflodssikring ved Kronprins Frederiks bro vil koste

130-140 mio. kr.

Derfor mener borgmestrene i Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal, at det giver samfundsøkonomisk rigtig god mening, at staten går ind og bidrager til gennemførelsen af projektet.

- Kystsikring bør ikke kun være et lokalt problem og en udgift for en gruppe udsatte borgere, men et nationalt indsatsområde, som den kommende regering bør prioritere højt på klimadagsordenen, siger Egedals borgmester Willy Eliasen (V) i en pressemeddelelse.

Fakta:

Stormen "Bodil" skabte i december 2013 oversvømmelser og

stormflodsskader på Sjællands nordkyst og i Roskilde Fjord/Isefjord.

Den højeste vandstand blev i Roskilde målt til 2,06 m over dagligt

vande, hvilket førte til oversvømmelser på store områder og omfattende

skader.

I særlig grad blev de lavtliggende boligområder i Jyllinge Nordmark,

områder i Frederikssund og Roskilde Inderfjord ramt.

Stormfloden i forbindelse med "Bodil" var en ekstremsituation, der

forekommer sjældent med dagens klima. Men tilsvarende

vandstandsniveauer må i fremtiden forventes at forekomme med øget

hyppighed, som følge af klimaforandringer og havvandsstigninger.

Roskilde og Frederikssund kommuner har i samarbejde fået udarbejdet et

skitseprojekt for en stormflodssikring ved Kronprins Frederiks Bro i

Frederikssund. Med ved bordet er også Lejre og Egedal kommuner, da de

fire kommuner har en fælles interesse i kystbeskyttelse.

Løsningen vil på én gang kunne beskytte alle udsatte borgere i hele

den sydlige del af Roskilde Fjord og sikre mod en hændelse svarende

til stormen Bodil - plus et tillæg for vandstigninger på grund af

klimaforandringerne - i alt 2,6 meter over dagligt vande.

Den foreslåede løsning i skitseprojektet vil koste 130-140 mio. kr.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik