Borgmestre kæmper for blå flag

Flagene er tabt, men kampgejsten er intakt. De tre kommuner langs Nordkysten kæmper nemlig i øjeblikket en indædt kamp for at få de blå flag tilbage, der på internationalt niveau signalerer rent badevand, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Problemet er, at de blå flag bliver givet på baggrund af sidste års målinger, og da man sidste år gik over til ny målemetode, så mener kommunerne, at skidtet i resultaterne skal findes i metoden og ikke i badevandet. Firmaet bag målingerne har tidligere erkendt problemerne overfor Frederiksborg Amts Avis, men alligevel nægtede Friluftsrådet for nylig at give dispensation til at få opsat de blå flag i år, da der dermed ikke var nogen dokumentation for at badevandet er i orden. Derfor får de tre kommuner nu lavet målinger med både den nye og den gamle målemetode i håb om at kunne redde de blå flag langs strandene.
- Vi vil bruge det til at forsøge at overbevise Friluftsrådet, siger Helge Friis (S), der er borgmester i Halsnæs Kommune.
Det er Friluftsrådet, der står for uddelingen af de blå flag i Danmark, og borgmesteren mener derfor, at rådet må erkende fejlene i målemetoderne og give dispensation.
- Jeg synes, at de bliver nødt til det. De kan heller ikke leve med, at der er så stor utroværdighed om ordningen, siger Helge Friis.
Nabokommunen Gribskov er som den eneste indstillet til to blå flag ved henholdsvis Tinkerup og Stængehus strande, men til gengæld er der rod i resultaterne alle andre steder, så eksempelvis Tisvilde Strand for første gang i 21 år har fået dårlige testresultater. Gribskov-borgmester Jan Ferdinansen (K) er derfor træt af den langsommelige blå flag-proces.
- Det er ikke rimeligt at blive afskåret for blå flag med målinger, der går et år tilbage. I vores tidsalder burde man nok kunne lave noget inden for otte dag for eksempel, siger Jan Ferdinansen.
Også i Helsingør er der ifølge borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) gang i målinger med de nye og gamle metoder, men ifølge Friluftsrådet er der ikke noget at gøre i denne sæson.
- De sæt prøver, de tager nu, kan de ikke bruge i denne sæson, men de lægger til gengæld grunden til at søge næste år, siger konsulent Helen Witt Qvist.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik