Når landets borgmestre og kommunalpolitikere torsdag mødes til KL’s kommunalpolitiske topmøde i Aalborg, er der langt fra lutter god stemning.
I kommunerne er man nemlig ved at være godt trætte af, at regeringen endnu ikke er klar med en plan for, hvad der skal ske med de knap fire milliarder kroner, som kommunerne har til gode hos virksomheder og borgere. Penge, som ikke er blevet inddrevet takket være kollapset i Skats inddrivelsessystem, EFI. Det skriver Politiken torsdag.
- Det er kommunernes penge, der egentlig burde gøre gavn ude i børnehaver og andre steder i den enkelte kommune. Nu går de bare helt til spilde, siger KL’s formand, Martin Damm, Venstre, til avisen.
Er den pris, regeringen vil betale, lige så luset, som jeg frygter, så er det min klare holdning, at vi skal sige nej
Frank J.: Staten trækker det hele i langdrag
For et år siden lovede skatteminister Karsten Lauritzen, Venstre, at undersøge muligheden for, at staten overtager den forfaldne gæld. Men kommunerne venter stadig.
For Københavns Kommune drejer det sig om over en halv milliard kroner, og overfor Politiken beskylder overborgmester Frank Jensen, Soc.dem., regeringen for at trække det hele i langdrag, så staten ender med at betale ganske lidt til kommunerne.
- Regeringens tilbud om at overtage de kommunale tilgodehavender har rumlet så længe, at det ligner en udmattelsesmanøvre. Er den pris, regeringen vil betale, lige så luset, som jeg frygter, så er det min klare holdning, at vi skal sige nej, skriver han i en kommentar til Politiken.
Han mener, at det underminerer hele fundamentet under velfærdssamfundet, hvis en gruppe skyldnere i sidste ende slipper for at betale.
Valentin: Vi kan gøre det bedre selv
Utålmodigheden med regeringen har fået flere kommuner til at tage skeen i egen hånd – og selv inddrive deres egne borgeres og virksomheders gæld.
- Vi kan bedre løse denne opgave tæt på borgerne. Og så kan vi vise de borgere, der trofast betaler, hvad de skal den respekt, at vi gør en seriøs indsats for at hive pengene hjem hos dem, der tydeligvis prøver at slippe for at betale børnehaven eller ejendomsskatten, siger Gribskovs borgmester, Kim Valentin, Venstre, til Politiken.
Tirsdag meddelte Greve Kommune, at man fremover overtager inddrivelsen af gælden, som blandt andet omfatter grundskyld, dækningsafgift, renovation og byggetilladelser.
Mange af fordringerne har også mange år på bagen, og jo flere år på bagen de har, jo mindre er deres kursværdi.
Minister: Jeg forstår jer, men...
Her bruger borgerservicechef Tina Malling Kiær samme begrundelse som Kim Valentin:
- Hos kommunerne har vi en anden og mere nær relation til borgerne. Det gør det nemmere for os, at få en god dialog med borgerne om afbetaling af en eventuel gæld, siger hun i en pressemeddelelse.
Skatteminister Karsten Lauritzen siger til Politiken, at han sådan set godt forstår kommunernes frustration – men han er ikke rede til at love dem en bestemt pris for gælden.
- Der er ikke noget, der hedder kurs 100 i de her fordringer. Mange af dem har også mange år på bagen, og jo flere år på bagen de har, jo mindre er deres kursværdi. Så er der selvfølgelig et kommunalt ønske om en kompensation for det. Og det er et af de spørgsmål, der må indgå i spørgsmålet om kommunernes økonomi på linje med en række andre ting, siger han.
