Borgmestre frygter en asylghetto

Borgmestrene i Hørsholm og Allerød protesterer over, at regeringen vil placere op mod 1.300 af landets nuværende 5.000 asylsøgere i to asylcentre, der ligger meget tæt på hinanden.

Det vil ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag ske med regeringens plan om at etablere et nyt udrejsecenter for afviste asylsøgere med op til 700 pladser på Sjælsmark Kaserne i Hørsholm kun to kilometer fra Center Sandholm i Allerød, der har 600 pladser. Borgmesteren i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (K), siger:

»Vi er på vej til at få en asylghetto med en så stor koncentration af asylsøgere. Det vil give en voldsom belastning i området, blandt andet fordi nogle af beboerne er udvist pga. kriminalitet eller er her på tålt ophold.«

Borgmester Jørgen Johansen (K) fra Allerød Kommune protesterer også over koncentrationen af asylsøgere.

Hørsholm Kommune har haft så vanskeligt ved at få oplysninger fra de statslige myndigheder om planerne for den nedlagte kaserne, at kommunen ad to omgange har taget det usædvanlige skridt at søge aktindsigt i syv forskellige ministerier og styrelser.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) erkender, at der »ikke har været nogen køn dialog omkring processen«, men siger:

»Vi fastholder placeringen på Sjælsmark, for det giver gode muligheder for tæt koordinering med Center Sandholm, hvor Rigspolitiet allerede er til stede.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik