Borgmester vil lave fundamentalt livtag med udsatte områder

Inden 2025 skal Høje-Taastrup Kommunes tre udsatte boligområder være integreret på lige fod med andre områder i kommunen.

Borgmesteren i Høje Taastrup Kommune, Michael Ziegler, Konservative, har en ambitiøs plan om at integrere kommunens tre udsatte boligområder i løbet af de næste otte år.

Det er især de tre boligområder, Taastrupgaard, Gadehavegård og Charlotteager som volder problemer. Men bliver de integreret, så vil der ikke længere findes udsatte boligområder i Høje-Taastrup Kommune, lyder det fra borgmesteren.

Og allerede nu ligger der et projekt klar for Taastrupgaard.

- Vi har brugt lang tid på at lave den plan og identificere, hvad det er der skal til for at lave det her fundementale livtag med de udsatte boligområder. Og det skal selvfølgelig ske i tæt samarbejde med de konkrete boligområder, siger borgmester i Høje-Taastrup, Michael Ziegler, Konservative, under fredagens valgdebat.

Esat Sentürk er spidskandidat for Radikale Venstre i Høje-Taastrup. Han har selv boet i Taastrupgaard og mener, at det er naivt at tro, at projekterne vil løse noget, hvis ikke der laves en målrettet pædagogisk indsats.

- I sig selv, så synes jeg ikke, det at rive nogle blokke ned og renovere yderfacader, vil skræmme de problemer, der er, siger han.

Se hvordan de andre kandidaterne til byrådet i Høje-Taastrup stiller sig i debatten her:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik