Borgmester takker for erindringer: "Fantastisk bidrag til vores fælles historie"

Københavns Stadsarkiv har afsluttet en indsamling af erindringer om byen. Nu er byens historie blevet tilført yderligere materiale.

- Med erindringerne fra københavnerne har vi fået et fantastisk bidrag til vores fælles historie i København. Det er imponerende, at borgere på denne måde bidrager til at sikre fortællingerne ind i fremtiden, og for det skal lyde en kæmpe stor tak, siger Kultur- og Fritidsborgmester fra Alternativet, Niko Grünfeld, i en pressemeddelelse.

Årsagen for takken er, at Københavns Stadsarkiv har indsamlet erindringsberetninger som en del af den landsdækkende arkivkampagne "Giv det videre", som startede allerede sidste år.

Her skulle københavnerne indlevere deres del af historien om hovedstaden til gavn for fremtidige historieinteresserede. 

Det blev til i alt 129 erindringsberetninger til Københavns Stadsarkiv, som i forvejen huser en af landets største samlinger, der også anses for at være både vigtig og meget brugt.

Samlingen fortæller om helt almindelige københavneres liv fra cirka 1890 til nu. Sidstnævnte er netop det, som de nye erindringer bidraget til.

- Historien er hele fundamentet for at forstå, hvad vi kommer fra: Hvordan vores forfædre levede, hvad byen var i gamle dage, og hvilke levevilkår, datidens borgere levede under, er med til at lære os om, hvem vi er, siger Niko Grünfeld.

Vil du gerne bidrage til arkivet - og fortælle din egen københavnerhistorie - så kan du fortsat bidrage ved at klikke her.

Fakta

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Julerute

Trine fik en god idé: Arrangerer alternativ til julemarked - men på coronasikker måde

Stormtrooper

play18-årige Karla kedede sig under corona – men så købte hun en printer

Menighedsråd ballade

playBiskop tog affære: Nu er internt kirke-drama afgjort efter valg

København udsigt

playNational Geographic hylder København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere