Borgmester tæt på prins Henrik: "Jeg vil huske ham for hans humør"

Fredensborgs borgmester mindes en livsglad prins Henrik.

Fredensborgs borgmester, Thomas Lykke Pedersen, Socialdemokratiet, var tættere på prins Henrik end de fleste.

Dronningen og prins Henrik boede på Fredensborg Slot en stor del af året, og derfor var prins Henrik en figur, man kendte og holdte af i Fredensborg.

- Jeg har det rigtig ked af det og trist. Jeg har altid haft et godt med prins Henrik, og vi har haft mange gode stunder sammen. Mine tanker går naturligvis til den kongelige familie, siger Thomas Lykke Pedersen til TV 2 Lorry.

For at mindes prins Henrik flager alle flagstænger på halv stang. Derudover sætter man en flagallé på Slotsgade, som man først tager ned den 20. februar, hvor prinsen skal bisættes. 

En engageret prins

Prins Henrik var en mand, man mødte i Fredensborg, og han står mange fredensborgeres hjerter nær - inklussiv borgmesterens.

Thomas Lykke Pedersen og prins Henrik havde en årlig tradition, hvor de hvert år åbnede bådfarten i Esrum Sø i marts og tog årets første tur på søen sammen.

- Sidst jeg så prins Henrik var til Esrum Sø Rundt, hvor prinsen og jeg så alle løberne komme i mål sammen. Han var fuld af godt humør og glad, som han altid er. Det har jeg altid sat meget pris på. Han er altid en fornøjelse at være sammen med, siger han.

- Han havde en humoristisk tilgang til livet, som man nogengange godt kan savne i Danmark. Jeg vil huske ham for at være en humoristisk og smilende mand, siger han.

Et særligt bånd

Borgerne i Fredensborg havde også et særligt forhold til prinsen og den kongelige familie, mener borgmesteren.

- Det er klart, at vi har et tættere forhold til den kongelige familie end andre har, siger Thomas Lykke Pedersen.

Hvert forår, når Dronningen og prins Henrik flyttede ind på Fredensborg, afholder borgerne et fakkeltog i slotsgården for at sige velkommen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik