Borgmester sviner Falck til

Roskilde Kommunes borgmester, Poul Lindor Nielsen (S) kaldte den private redningskoncern Falck for værre end terrorister, da han holdt tale ved den traditionsrige, officielle nytårsparole ved Roskilde Brandvæsen nytårsaftensdag.

Borgmesterens
udtalelser kom, da han skulle beskrive det danske
ambulancemarked, som domineres af Falck, skriver DAGBLADET
Roskilde.- Forskellen på en monopolindehaver og en terrorist er,
at man kan forhandle med en terrorist, lød det blandt andet fra
borgmesteren med direkte adresse til Falck.Poul Lindor Nielsens
beskyldninger mod Falck kommer forud for, at Region Sjælland
skal have ambulancetjenesten i udbud. Her ventes både Falck og
det kommunale Roskilde Brandvæsen, som borgmes­teren er øverste
chef for, at være med blandt byderne.Koncernchef Allan Søgaard
Larsen fra Falck er med egne ord mildest talt overrasket over,
at Poul Lindor Nielsen vælger at komme med den slags udtalelser
i en officiel tale.- Dels lever vi ikke i en tid, hvor der bør
spøges med terrorisme, og dels finder jeg det upassende på den
måde at sværte Falck til her umiddelbart forud for udbudsrunden
i Region Sjælland, hvor også Roskilde Brandvæsen ventes at være
med. Jeg synes, det siger mere om borgmes­teren, end det siger
om Falck, siger Allan Søgaard Larsen.Han understreger samtidig,
at Falck efter hans opfattelse har et meget fint samarbejde med
Roskilde Brandvæsen på alle niveauer.- Så meget desto mere
undrer det mig, at vi bliver beskrevet på den måde i en officiel
borgmestertale, siger koncernchefen fra Falck.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik