Foto: Lorry

Borgmester: Politiet fører trafikpolitik

Teknik og miljøborgmester Morten Kabel beskylder politiet for at handle politisk, når trafik ændringer til gavn for cykler og fodgængere afvises.

Det er blandt andet ændringer af området langs Frederiksholms Kanal, der får borgmesteren til at fare i flint og beskylde politiet for at handle politisk.

Her ønsker politikerne nemlig at nedlægge 80 parkeringspladser og istedet anlægge en promenade. I følge Berlingske har politikerne regnet ud nedlæggelserne ikke vil føre til parkeringskaos, da hver tiende p-plads stadig vil være ledig, samtidig med at der er nye P-ladser på vej blandt andet ved havnens nye kulturhus BLOX.

Men politiet siger nej. Det mener at nedlæggelserne vil medføre uhensigtmæssig søgetrafik i de omkring liggende gader.

Til Berlingske siger Morten Kabel, at det er helt hen i vejret, at politiet blokkerer for et projekt, som en enig borgerrepræsentation ønsker.

Og Borgmesteren mener ikke at dette er det eneste ensempel på at trafikændringer, der gavner cyklister og fodgængere, afvises.

- Jeg oplever gang på gang, at politiet træder ind på den politiske banehalvdel, når de nedlæger veto mod vore projekter, siger Morten Kabel til avisen.

Københavns politi ønsker ifølge avisen ikke at besvare kritikken.