Borgmester om omstridt asfaltfabrik: "Vi har undersøgt alt"

En borgergruppe vil have lavet en uvildig undersøgelse af sagen om Farremosen Erhvervsområde. Borgmesteren mener dog, at alt er undersøgt til bunds.

Det er her, at der engang lå en planteskole, og den nye asfaltfabrik skal ligge. Foto: Thomas Frisch/privatfoto

Borgergruppen 'En grøn kommune går i sort' vil gerne have sat gang i en uvildig undersøgelse af sagen, der omhandler erhvervsområdet i Farremosen i Allerød Kommune. Men en sådan undersøgelse mener Allerøds borgmester ikke, at der er brug for.

Vores forvaltning har undersøgt det hele gang på gang og der stillet rigtig mange spørgsmål. Og der er kommet svar på alle spørgsmålene.

Karsten Längerich, borgmester i Allerød, Venstre

- Vores forvaltning har undersøgt det hele gang på gang og der stillet rigtig mange spørgsmål. Og der er kommet svar på alle spørgsmålene, og de er kommet på hjemmesiden. Hver gang der er kommet nye spørgsmål, så har man så også svaret på dem, siger Karsten Längerich, borgmester i Allerød, Venstre, til TV 2 Lorry og fortsætter:

- De svære spørgsmål har vi fået konsulenter til at hjælpe med. Og ved juridiske spørgsmål er vi gået til vores advokat, som er en af de førende i landet.

Læs også Borgergruppe kæmper videre: ”Vi fortsætter til den bitre ende”

"Få kortene på bordet"

Borgergruppen stævnede i november Allerød kommune, fordi de ville forhindre en kommende asfaltfabrik i Farremosen. Stævningen står stadigvæk ved sin magt, men for borgergruppen handler det nu mere om, at de vil have åbenhed og klarlagt, om sagen vedrørende Farremosens erhvervsområde er gået rigtigt til.

Så kan man ligesom få lagt kortene på bordet. Og så kan vi få slået en streg.

Thomas Frisch, talsmand for borgergruppen 'En grøn kommune går i sort'

Forslaget om en uvildig undersøgelse, som borgergruppen gerne ser, er også på dagsordnen til et byrådsmøde i Allerød torsdag aften.

- Hvis han (Karsten Längerich, red.) og vi alle sammen får lavet den undersøgelse, så kan man ligesom få lagt kortene på bordet. Og så kan vi få slået en streg. Hvad den så er, det må tiden så vise. Og hvis det viser sig, at vi ikke har noget at komme efter - og hvis det viser sig, at alt er som det skal være, så må vi selvfølgelig også fra vores side acceptere, at så er der ikke mere at gøre, siger Thomas Frisch, der er talsmand for borgergruppen 'En grøn kommune går i sort', til TV 2 Lorry.

Læs også Borgergruppe stævner kommunen: Vil ikke have asfaltfabrik

Borgmesteren forstår naboerne

Allerøds borgmester forstår godt nabogruppen, som i fremtiden får et erhvervsområde og en asfaltfabrik som nabo. Samtidig er han klar til at lade retten gå sin gang, hvis borgergruppen opretholder stævningen af Allerød Kommune.

Jeg kan jo godt forstå de nærmeste naboer, som før i tiden havde en planteskole som nabo og nu bliver de så naboer til et erhvervsområde.

Karsten Längerich, borgmester i Allerød, Venstre

- Jeg kan jo godt forstå de nærmeste naboer, som før i tiden havde en planteskole som nabo og nu bliver de så naboer til et erhvervsområde. Jeg kan godt forstå de hellere vil have en planteskole som nabo, siger Karsten Längerich til TV 2 Lorry.

Hvordan kan i som byråd og du som borgmester, så imødekomme de her utilfredse borgere?

- Jamen vi har gjort alt for at få en god dialog med de borgere. Kommunen har afholdt flere borgermøder og jeg har selv deltaget i borgermøder, som har været arrangeret af borgergruppen.

Læs også Allerød-politikere stemmer imod asfaltfabrik-udvej

Borgergruppen er gået i gang med at indsamle penge til den fortsatte kamp mod tung industri i Farremosen, som er udlagti Lokalplanen. Pengene skal gå til juridisk bistand, men også borgergruppen håber, at en god dialog bliver nok. 

- Vi håber da helt klart, at vi kan få dialogen og vi kan få samarbejdet, frem for det her. Det er ikke vores målsætning at køre stævning. det er ikke det ultimative mål. Det er ikke sådan så vi vil stille os op og sige "ha ha hvad sagde vi?" Det her drejer sig om, at tingene skal foregå ordentligt og det skal foregå på det rigtige grundlag, siger Thomas Frisch, der er talsmand for borgergruppen 'En grøn kommune går i sort', til TV 2 Lorry.

Her til aften har et flertal i Allerød Byråd afvist at igangsætte en uvildig undersøgelse, sådan som gruppen  'En grøn kommune går i sort' havde ønsket. Derfor fastholder gruppen stævningen af kommunen.

03:17

Her kan du se et kort indslag om den voksende borgerprotest.

Luk video

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret