Kvinden kontaktede Anette Mortensen, der på daværende tidspunkt var medlem af Plan- og Teknikudvalget, og truede både hende og hendes familie på livet.

49-årig dømt: Truede borgmester og hendes familie på livet

En 49-årig kvinde skal 30 dage i fængsel for at true politikere på Stevns.

Flere truende opkald og sms’er sendt til Stevns’ borgmester Anette Mortensen (V) og hendes kollega Steen S. Hansen (Soc.dem) har udløst en dom på 30 dages ubetinget fængsel til en 49-årig kvinde fra det nordlige Stevns.

Det skriver sn.dk.

Truslerne fandt sted den 9. januar 2017, hvor kvinden kontaktede Anette Mortensen, der på daværende tidspunkt var medlem af Plan- og Teknikudvalget, som senere har ændret navn til Plan, Miljø og Fritid.

Steen S. Hansen (S), der var formand for udvalget, blev ligeledes truet af truet af den 49-årige kvinde.

Igennem et utal af telefonopkald og beskeder henvendte henvendte sig til de to politikere med en sag, hvor hun følte sig dårligt behandlet af kommunen.

Læs også Mere rå tone i kommunalpolitik: "Sov med kagerulle"

Erkender opkald

I flere af beskederne truede hun direkte politikerne og deres familier på livet.

Begge politikere sag i møde med slukkede mobiltelefoner, da de modtog de mange opkald og beskeder. De anmeldte det efterfølgende til politiet.

Stevns' borgmester Annette Mortensen (V) og hendes kollega Steen S. Hansen (Soc.dem). Foto: Stevns Kommune

Torsdag i den forgangne uge – altså godt og vel et år senere – faldt der så dom i sagen.

Kvinden erkendte i retten, at det var hende, der havde ringet til begge politikere, men hun erklærede sig uskyldig i tiltalen om at have truet de to politikere.

Kvinden, der har en tidligere dom for trusler på sin straffeattest, udbad sig betænkningstid i forhold til, om hun vil anke dommen.

Læs også Byrådsmedlemmer bagtaler og chikanerer chefen

Fire ud ti lokalpolitikere chikaneres

Det er langtfra første gang, at kommunalpolitikere bliver truet og chikaneret.

De folkevalgte i kommuner og regioner udsættes i stor stil for vold, trusler og hærværk, viser en rundspørge blandt over 1.100 lokalpolitikere i Danmark, som Altinget foretog sidste efterår.

Her svarede fire ud af ti lokalpolitikere, at de har været udsat for chikane.

Tidligere på året meldte Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti ud, at de vil have strafferammen for trusler fordoblet fra to til fire års fængsel, og det skal være et skærpende forhold, hvis truslen kommer som følge af politiske eller religiøse ytringer.

De tre partier har til sammen et flertal i Folketinget. Og det er netop erfaringer fra Folketinget, der får partierne til at rejse deres ønske om strafskærpelse.