Borgmester og beboerformand i åben strid om ghetto-dannelse

Bebyggelsen Askerød i Greve er røget ud af regeringens ghetto-liste. Alligevel langer borgmesteren ud efter beboerforeningen.

Det går bedre for bebyggelsen Askerød i Greve, og den er da også blevet pillet af regeringens ghettoliste. Men det er langt fra afdelingsbestyrelsens fortjeneste.

Greves borgmester,  Pernille Beckmann (V) langer usædvanlig hårdt ud efter beboer-bestyrelsen i det socialt belastede byggeri.

- Vi kan sætte ind med rigtigt mange indsatser, og vi kan gøre rigtigt mange ting - og det gør vi også i Askerød - det går går også bedre, men det har vi sagt i mange år. Hvis man skal det sidste stykke, så er man nødt til at få afdelingsbestyrelsen til at spille med og til at trække på samme hammel som det omgivende samfund, og det oplever jeg ikke, at de gør, lød hendes bredside i en debat med beboerformand Jørgen Fahlgren. (Se selve debatten nederst)

100 procent uenige

Pernille Beckmann ønsker, at det lokale beboerdemokrati skal stækkes, så afdelingsbestyrelserne i sociale byggerier ikke har så vidtgående beføjelser, som det er tilfældet i dag. Men her møder hun ingen forståelse for hos Jørgen Fahlgren, der netop er formand for den bestyrelse, hun kritiserer.

 - Vi er 100 procent uenige med borgmesteren. Hun er helt på gale veje. Beboerdemokratiet er kronjuvelen i de almennyttige boligområder - ikke kun i Askerød, men i hele Danmark, fastholdt han.

Pernille Beckmann svarede, at beboerdemokratiet fungerer mange steder, men i Askerød mener hun, at det lokale demokrati har lukket sig om sig selv og dannet et fort, der står i vejen for en positiv ufdvikling i kommunen.

- Man skal have lyst til at være en del af det omgivende samfund - og det oplever jeg ikke, konstaterede borgmesteren.

Jørgen Fahlgren afviser beskyldningerne om lukkethed:

-Det er overhovedet ikke noget lukket område. Jeg ved ikke, hvor borgmesteren har været - men det har ikke været i Askerød.

Askerød - på kanten af ghettolisten

Askerød er netop røget ud af regeringens ghettoliste, og tallene viser, at bebyggelsen med cirka 1.500 beboere stadig læner sig op ad en række sociale problemer.

30 procent af de voksne er arbejdsløse.
50 procent af de voksne har kun 9. klasse som uddannelse.
2/3 af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.
Bruttoindkomsten er 80 procent af gennemsnittet i hele regionen.

Den seneste ghettoliste (december 2017)

Mjølnerparken, København
Gadelandet/Husumgård, København
Bispeparken, København
Tåstrupgård, Høje Taastrup
Gadehavegård, Høje Taastrup

Striden mellem borgmester og beboerformand kommer i kølvandet på statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale, hvor han langede ud efter parallelsamfundene i ghettoerne - og gjorde sig til talsmand for, at nu skal der rives boligblokke ned og foretages udskiftninger i beboersammensætningen.

Se debatten mellem borgmesteren og beboerformanden herunder

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik