Borgmester med opfordring til borgere: Saml skrald op med mig

Frederiksberg Kommune lancerer en fælles affaldsindsamlingsdag.

Frederiksberg Kommune afholder affaldsindsamling 1. september. Her et foto fra Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling tidligere på året. Foto: Klaus Dreyer / Ritzau Scanpix

Vi skal være bedre til at rydde op efter os selv og hinanden.

Og der er da også kommet mere fokus på emnet med skraldeindsamling helt ned i børnehøjde, samt borgere som på eget initiativ tager ud og samler skrald.

Jeg har selv min familie med, og jeg synes, det er vigtigt, at børn lærer at tage del i fællesskabet og passe på miljøet.

Simon Aggesen

Frederiksbergs nyudnævnte borgmester, Simon Aggesen (K), mener, at der kan sagtens sættes endnu mere ind, når det gælder fælles affaldsindsamlingsånd.

- Vi går meget op i, at byen er ren og pæn, og der er allerede private affaldsindsamlinger, hvor familier og venner samler affald op, når de er ude og gå tur, siger Simon Aggesen.

- Det er på alle måder prisværdigt, og derfor vil Frederiksberg Kommune gerne intensivere indsatsen ved en fælles indsamlingsdag og behovet for at passe på den i fællesskab.

Første september er affaldsdag

Derfor inviterer Frederiksberg kommune med Simon Aggesen i spidsen til fælles affaldsindsamling til kamp mod affald. Det skal foregå den 1. september fra klokken 09.00 på Frederiksberg, ved Frederiksberg rådhus.

Frederiksberg kommune har allerede en grøn profil, men der kan sagtens blive plads til mere bevidsthed om miljø og affald, også hos de unge og børnene, mener Simon Aggesen.

- Jeg har selv min familie med, og jeg synes, det er vigtigt, at børn lærer at tage del i fællesskabet og passe på miljøet, siger Simon Aggesen, hvis søn på tre år også skal ud samle skrald på Frederiksberg.

Simon Aggesen er blevet udnævnt borgmester i Frederiksberg i år.

Vi arbejder ud fra ”broken window-teorien” som går ud på, at affald avler mere affald

Jan E. Jørgensen

Vi må ikke hvile på laurbærene

Håbet er, at der i hvert fald dukker 500 borgere op, men det vigtigste er, at folk får oplevelsen af, at det er nemt at gå til.

Man møder enten bare op ved Frederiksberg rådhus klokken ni, eller ved en af de øvrige uddelingsstationer. Her får man udleveret handsker, skraldeposer samt et kort over hvor affaldet kan stilles, når man er færdig med sin indsamling.

Formand for Frederiksberg Kommunes By- og miljøudvalg, Jan E. Jørgensen (V), understreger, at indsamlingsdagen er et led i en større indsats for at holde byen ren.

- Vi arbejder ud fra ”broken window-teorien” som går ud på, at affald avler mere affald. Hvorimod hvis der er pænt og rent, så vil det påvirke flere til at gøre en indsats for at undgå at snavse byen til, siger han.

For borgmester Simon Aggesen er det vigtigt, at vi øjer bevidstheden om affaldshåndtering, og at lidt også er godt. Så kommer man tilfældigvis forbi på søndag, er man velkommen til at give en hånd med.

- Man må aldrig hvile på laurbærene når det drejer sig om miljøet, slutter han.

Her finder du udleveringsstationerne mellem klokken 09.00 og 09.30

  • Kristian Zhartmanns Plads
  • Aksel Møllers Plads v. Godthåbsvej
  • Julius Thomsens Plads v. Rosenørns Allé
  • Niels Ebbesens Vej v H.C. Ørsteds Vej
  • Platanvej v. Frederiksberg Allé
  • Borgmester Godskesens Plads v. Dalgas Boulevard
  • Sønderjyllands Allé v. A. D. Jørgensens Vej
  • Lindevangsparken v. Finsensvej
  • Femte Juni Plads v. C. F. Richs Vej

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik