Borgmester: Lyngby Boldklub betyder meget for byen

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani (K) er lettet over, at Lyngby Boldklub undgår konkurs.

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani, Kons., er lettet over, at Lyngby Boldklub undgår konkurs.

- Klubben er en stor del af byens identitet, så det er en rigtig dejlig besked at få. Jeg ønsker dem alt det bedste, siger Sofia Osmani.

quote Klubben betyder meget for byen, så det er en god nyhed at få inden weekenden.

Sofia Osmani, borgmester i Lyngby-Taarbæk

Lyngby Boldklub har kæmpet for at nå i mål med en redningsplan. Fredag er der blevet udbetalt løn for januar til spillerne, og klubben undgår dermed konkurs. Det blev bekræftet af Lyngbys advokat og talsmand Lars Borring til en gruppe journalister, der fredag eftermiddag var mødt op på Lyngby Boldklubs anlæg. 

Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en længere periode med uvished omkring superligaklubbens overlevelse.

- Det havde været brandærgerligt, hvis Lyngby Boldklub var gået konkurs. Klubben betyder meget for byen, så det er en god nyhed at få inden weekenden, siger borgmesteren.

Tidligere fredag kunne flere medier berette, at Lyngby ville udbetale lønnen inden fredagens deadline, og fredag eftermiddag blev spillerne orienteret ved et møde i klubbens omgivelser.

Herefter dukkede spillerne op en efter en, og det skete med smil på læberne og med opadvendte tommelfingre.

Spillerne bekræftede, at de havde fået lovning på løn, og at fremtiden ser lys ud i Lyngby Boldklub.

/ritzau 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik