Borgmester kræver en undskyldning fra skuespiller

Skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen stiller op ved kommunalvalget i Fredensborg. Han har allerede raget uklar med kommunens borgmester.

Skuespiller og instruktør Tomas Villum Jensen har for nyligt udnævnt, at han stiller op for Liberal Alliance ved kommunalvalget i sin hjemkommune Fredensborg.

quote Jeg synes, han skal beklage de udtalelser, fordi de er forkerte. 

Borgmester Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem.

Men allerede i valgkampens første uge har han fået en påtale fra borgmesteren. I en opstillingsartikel har han nemlig refereret til kommunens budget, men han har ikke haft styr på tallene, mener borgmesteren. Det skriver Ekstra Bladet. 

"Hvor er visionen? Hvor er de store linier? Fredensborg Kommune skylder 830 milloner kroner væk og er den mest forgældede kommune i Danmark. Kan vi være det bekendt?", skriver Tomas Villum Jensen i Frederiksborg Amts Avis. 

Men borgmesteren er ikke enig i skuespillerens udlægning af budgettet: 

Borgmesteren Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem. vil nu sende Tomas Villum Jensen kommunens budget.
Borgmesteren Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem. vil nu sende Tomas Villum Jensen kommunens budget.
Foto: TV 2 Kosmopol

- Jeg synes, han skal beklage de udtalelser, fordi de er forkerte. Det er ikke korrekt, at vi er den mest forgældede kommune i landet. Vi ligger som nummer 38, så vi er i den bedste halvdel, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, Soc. Dem., til Ekstra Bladet.

Nægter at beklage

Kommunens langfristede gæld løber op i 580 millioner kroner. Men Tomas Villum Jensen nægter at undskylde den forkerte udtalelse: 

- Der er forsømt at vedligeholde veje og skoler for 230 millioner kroner, og så passer det meget godt med de 830 millioner. Det kan være, jeg har rundet lidt af, så gæld plus forsømt vedligeholdelse er på 820 millioner. Men jeg vil ikke beklage. Man bliver nødt til at tale om den reelle gæld. Vi skal jo ud og finde pengene, så jeg håber, at vi kan afdrage gælden, siger han. 

Borgmesteren har nu planer om at sende det seneste budgetforlig til Tomas Villum Jensen, som Liberal Alliance som det eneste parti ikke stemte for.

Tomas Villum Jensen har længe kæmpet for at få sat hastigheden ned på Kellerisvej, hvor han selv bor.

Han fik sit gennembrud som skuespiller i "Drengene fra Sankt Petri". Siden har han spillet med i flere film - blandt andet "I Kina spiser de hunde". Som instuktør er han mest kendt for filmene "Kærlighed ved første hit" og "Min søsters børn".


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik