02:16

Foto: Dennis Lehmann / Scanpix

00:35

Regeringen vil undersøge mulighederne for at forlænge Hillerødmotorvejen.

1 af 3

Borgmestre jubler: Hillerødmotorvejen et skridt nærmere

Borgmestrene i Gribskov og Hillerød er tilfredse med, at Hillerødmotorvejen bliver skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Den nye borgerlige trekløverregering nævner forlængelsen af Hillerødmotorvejen som et af flere store anlægsprojekter landet over, skriver Frederiksborg Amts Avis. Det glæder borgmesteren i Gribskov.

- Et stort skridt vil jeg sige, siger Kim Valentin (V), borgmester i Gribskov Kommune til TV 2 Lorry.

Det er dog kun en såkaldt VVM-undersøgelse regeringen vil have lavet.

- Det er første skridt. For man laver ikke en VVM, medmindre der er en stor interesse og ønske om at lave en motorvej, siger borgmesteren. 

Læs også Flere biler: Se trafiktallet på DIN motorvej

Også i nabokommunen, Hillerød, glæder man sig over regeringens interesse for Nordsjællands motorveje.

- I mange år er det ikke sket noget som helst overhovedet. Så det er rigtig dejligt, at der endelig er nogle, der ser i vores retning, siger Dorthe Meldgaard (K), borgmester i Hillerød Kommune til TV 2 Lorry.

En VVM-undersøgelse skal beskrive påvirkningen af miljøet ved et anlægsprojekt. Ifølge Frederiksborg Amts Avis regner folketingsmedlem for Venstre, Hans Andersen, med, at undersøgelsen vil koste mellem 12 og 15 millioner kroner.

De har fået øjnene op for, hvor stor en vækstmotor Nordsjælland er. Vi er en væsentlig del af Københavns arbejdsmarked

Kim Valentin (V), borgmester Gribskov Kommune

Hillerød eller Helsinge

- De har fået øjnene op for, hvor stor en vækstmotor Nordsjælland er. Vi er en væsentlig del af Københavns arbejdsmarked, siger Kim Valentin, der på sigt ønsker sig en udbygning af vejnettet hele vejen til Helsinge.

- Men i første omgang er jeg tilfreds med motorvej til Hillerød, og så arbejder videre med trafikmotorvejen til Helsinge, siger Kim Valentin.

Læs også De største partier vil have nordsjællands motorveje færdige

Tilbage står dog fortsat spørgsmålet om, hvor pengene til selve motorvejen skal komme fra. Eksempelvis har Frederikssundmotorvejen været besluttet i flere år, uden der reelt er fundet finansiering til det.

Vi er ikke i mål med det her endnu. For der er ikke penge til at bygge motorvejen. Vi skal blive ved med at fortælle, hvorfor motorvejen er vigtig

Dorthe Meldgaard (K), borgmester, Hillerød Kommune

- Derfor er vi heller ikke i mål med det her endnu. For der er ikke penge til at bygge motorvejen. Vi skal blive ved med at fortælle, hvorfor motorvejen er vigtig, siger Dorthe Meldgaard.

Motorvejen skulle dog være tættere på en nogensinde, hvis man skal tro Hans Andersen.

- Jeg ser fortrøstningsfuldt på finansieringen både i forhold til Frederikssund- og Hillerødmotorvejen. Der er effektfulde og gode argumenter for at tage udgangspunkt her. Det er her, bilerne er, siger det nordsjællandske folketingsmedlem, Hans Andersen (V), til Frederiksborg Amts Avis.

Herunder kan du se TV 2 Lorrys indslag om fordelene ved motorvejsinvesteringer i Nordsjælland, der blev vist den 21. marts i år.

02:32

Tv-indslag fra 21. marts om fordelene ved motorvejsinvesteringer i Nordsjælland.

Luk video