Borgmester: Gadebørn svigtes

Allerøds borgmester, Jørgen Johansen (K), råber nu vagt i gevær.

Siden 2015 har Center Sandholm været Udlændingestyrelsens indkvarteringssted for uledsagede mindreårige asylansøgere med gadeorienteret adfærd.

Men nu råber Allerøds borgmester, Jørgen Johansen (K), vagt i gevær, for ordningen, mener han, fungerer ikke.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis. 

- Der er tale om svigt og fejl i opgaveløsningen, når Udlændinge- og Integrationsministeriet placerer uledsagede gadebørn i et åbent modtagecenter som Center Sandholm. Det betyder, at børnene, ligesom alle andre, frit kan forlade Centret, og i mange tilfælde er der tale om børn, som har massive problemer, siger Jørgen Johansen.

Ifølge Allerød Kommune kommer der stadig flere at de uledsagede gadebørn, og samtidig er der flere indberetninger om stofmisbrug, vold og kriminalitet blandt dem.

Men før myndighederne kan nå at reagere, er børnene forduftet igen, og ingen ved med sikkerhed hvorhen.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V) mener dog ikke, at kritikken er berettiget.

- Myndighederne gør efter min mening alt, hvad de kan, for at tage hånd om denne gruppe unge, og vi er fra regeringens side også på vej med nye regler, så dårlig opførsel giver sanktioner, hvor de unge eksempelvis kan miste deres lommepenge og i alvorlige tilfælde tilbageholdes på en institution, siger hun.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik