Borgmester går til politiet: Folk pisser på jødisk mindesmærke

Køges borgmester er gået til politiet med billeder af folk, der urinerer på mindesmærke for jødernes flugt til Sverige.

Køges borgmester, Marie Stærke har henvendt sig til politiet med et billede af en mand, der tisser på et mindesmærke ved Køge Havn.

Mindesmærket med titlen "Varme Hænder" udført af Lise Højer blev rejst for at markere 75-året for jødernes flugt til Sverige i 1943 under 2. Verdenskrig.

Men mindesmærket udsættes for en adfærd, der i dén grad provokerer Marie Stærke og en lang række andre borgere. 

quote Desværre ser det ud til at være en handling, der bunder i antisemitisme

Marie Stærke, borgmester, Køge

I et opslag på Facebook skriver en oprørt Marie Stærke:

- Vred, sur, skuffet, ked af det. Her ser I et billede af en mand, der står og rent ud sagt pisser op og ned af vores mindesmærke for redningen af jøderne i oktober 1943. Jeg har fået billedet af en borger, der ofte ser mænd stå og pisse på mindesmærket. Desværre ser det ikke i særlig grad ud til at være på grund af nødtørft. Desværre ser det ud til at være en handling, der bunder i antisemitisme og had til jøder. Det mistænker jeg, eftersom flere af billederne (og video) viser mændene filme dem selv, mens de gør det.

Sagen givet til politiet

Hun fortæller i opslaget, at hun har modtaget et billede fra en borger, hvor den urinerende mand er genkendelig. Det giver hun til politiet. Og overfor TV 2 Lorry, forklarer hun, at der er tale om den samme mand, som ses på billedet over artiklen her.

- Det er jo ikke en egentlig anmeldelse. Men jeg har sagt, at jeg gerne vil mødes med dem og diskutere, hvad vi kan gøre. Køge Kommune har jo som sådan ikke nogen jurisdiktion på området, men måske kan politiet øge patruljeringen. Det håber jeg at kunne snakke med dem om i næste uge, siger Marie Stærke til TV 2 Lorry.

Marie Stærke er rystet over den behandling, mindesmærket ved havnen får - og frygter at der ligger had til jøder bag.
Marie Stærke er rystet over den behandling, mindesmærket ved havnen får - og frygter at der ligger had til jøder bag.

Via den borger, der har gjort hende opmærksom på problemet, ved hun, at der er tale om flere mænd, der har krænket mindesmærket, og netop fordi de fotograferer og filmer hinanden undervejs, går hun ud fra, at sagen kan vidne om noget ubehageligt.

- Altså det er jo ikke bare en syg mand, der står og tisser, siger hun.

Borgmesteren tilføjer, at det er sket adskillige gange.

Se Marie Stærkes Facebook-opslag her:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik