Borgmester frygter for landbetjentes fremtid

Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen, S, frygter, at det snart er slut med landbetjente i Roskilde Kommune

Frygten skyldes, at politidirektør Anders Linnet fra Midt- og
Vestsjællands Politi ifølge borgmesteren har undladt at svare på
et spørgsmål om, hvorvidt denne regner med, at der kommer en
landbetjent i Viby igen.
Den hidtidige landbetjent i Viby er blevet suspenderet efter
at være blevet sigtet for underslæb for op imod 100.000 kroner -
og siden har området været uden landbetjent.
Anders Linnet gør det klart, at han ikke har kunnet få nogen
klar melding om, hvornår den politikreds, der behandler sagen om
underslæb, afslutter sagen. Og at man før den er afsluttet ved
en domstol ikke kan give noget svar.
- Vi ved jo i teorien ikke, om han kommer tilbage i sin
stilling, før han bliver dømt, men det er da klart, at når sagen
er afgjort, så er vi nødt til at finde ud af, hvad der skal ske
i området, siger Anders Linnet.
Han afviser under alle omstændigheder, at der skulle være
planer om at fjerne landbetjentfunktionen fra Jyllinge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik