Borgere fik ikke udbetalt løn til tiden: Nu kan de ånde lettet op

En fejl hos Spar Nord medførte manglende udbetaling af løn og overførsler i Helsingør og andre dele af landet. Nu er pengene endelig gået igennem.

Opdatering: Ifølge Spar Nord er alle overførsler gennemført som forventet lige over middag, og berørte kunder har derfor kunnet se overførslerne på deres konti herefter. Det oplyser banken torsdag eftermiddag i en mail sendt til TV 2 Lorry.

Tidligere artikel: Borgerservice i Helsingør Kommune er torsdag morgen blevet kimet ned af borgere, der undrer sig over, hvor deres løn og overførsler er blevet af.

- Vi opdagede problemet tidligt i morges og kontaktede omgående Spar Nord, som har konstateret, at der et omfattende problem i bankens udbetalingssystem, så det har både ramt lønudbetalingen til kommunens medarbejdere og overførslerne til for eksempel kontanthjælpsmodtagerne, siger Martin Deichmann, kommunikationschef i Helsingør Kommune til TV 2 Lorry.

Kommunen er i løbende dialog med Spar Nord, som arbejder på at få løst problemet.

- Vi har haft nogle forsinkede transaktioner, som skulle have kørt i nat, som fejlede hos vores dataleverandør. Og det gør så af en mængde af de penge, som skulle være gået ud af Spar Nord til andre modtagere, ikke er landet endnu, siger Spar Nords afdelingsdirektør Leif Lind Simonsen.

- Vi har en forventning om, at det falder på plads efter middag, men der er altid en vis usikkerhed forbundet med det, så det er med streg under forventning, tilføjer han.

Ikke kun i Helsingør

Hverken Helsingør Kommune eller Spar Nord kan oplyse, hvor mange borgere, der mangler deres penge.

Spar Nords afdelingsleder kan dog oplyse, at problemet ikke er geografisk afgrænset, så det er ikke kun borgere i Helsingør Kommune, der er ramt.

- Det er en større fejl, så der er kunder i hele landet, der er berørt af det, men præcis hvor mange, har jeg ikke tal på, men det er større antal kunder, det handler om, siger Leif Lind Simonsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Hjemløse

playUdsatte københavnere har tjent næsten tre millioner kroner

22399af0-5273-4425-9292-2ff0ce64da28

Verdensmester giver sit udstyr væk for at hjælpe udsatte børn

Ina Fried, Natherberg, Helsingør

Vinterhjælp for hjemløse i Helsingør bliver til fast tilbud

svømmehaller collage

Se listen - her er skandale-svømmehallerne

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere