Københavnsk politiker må ikke stemme til valget

Selvom Badar Shah er demokratisk valgt til at bestemme over København, så må han ikke være med til at bestemme, hvem der skal i Folketinget.

Badar Shah er demokratisk valgt til Københavns borgerrepræsentation. Men når vi lige om lidt skal til folketingsvalg, så må Badar Shah ikke selv stemme. Foto: Martin Kiil

Badar Shah er både født og opvokset i Danmark. Han har gået i skole og på universitet her, og nu arbejder og betaler han sin skat her. Og det er altså også her, i vores allesammens hovedstad København, at han er demokratisk valgt medlem af Borgerrepræsentationen.

Men når hele Danmark om kort tid skal til folketingsvalg, så må Badar Shah ikke stemme. Han er nemlig ikke dansk statsborger.

Det er da klart, at det frustrerer mig. Der burde måske være nogle undtagelser til reglerne om statsborgerskab.

Badar Shah, medlem af Borgerrepræsentationen, København

- Det er da paradoksalt, at jeg er politisk valgt til at beslutte, hvad der skal ske i landets hovedstad, og at jeg så samtidig ikke kan få lov at stemme på, hvem jeg synes skal bestemme i demokratiet Danmark.

06:30

Se indslag om de mange borgere, der ikke må stemme ved det kommende folketingsvalg

Luk video

Badar Shah er en af de 434.000 udenlandske statsborgere, der om kort tid bliver holdt uden for politisk indflydelse. Til folketingsvalg er det nemlig kun danske statsborgere, der må stemme.

- Det er da klart, at det frustrerer mig. Der burde måske være nogle undtagelser til reglerne om statsborgerskab, siger Badar Shah, der som uddannet jurist har sat sig godt ind i valgreglerne.

Det var 2077 mennesker, der havde udvist mig tillid. De havde tillid til, at jeg kunne varetage deres interesser, det var ærefrygt jeg følte

Badar Shah

- Altså hvis der er nogle forbehold gældende for, at man har udvist respekt, kærlighed og tilstedeværelse i landet, så synes jeg også, at man burde have mulighed for at påvirke hvilken retning landet skal føres i, siger han.

Forskel på kommunalvalg og folketingsvalg

Badar Shah husker med stolthed tilbage på det valgresultat, han selv fik ved kommunalvalget i 2017, hvor 2077 københavnere stemte personligt på ham.

- Det var 2077 mennesker, der havde udvist mig tillid. De havde tillid til, at jeg kunne varetage deres interesser. Det var ærefrygt, jeg følte. Ydmyghed over at der var så mange mennesker, der havde tillid til, at jeg kunne varetage deres interesser, siger han.

At det overhovedet var muligt skyldes, at reglerne til kommunal- og regionalvalg er anderledes end til folketingsvalg.

Hidtil har alle udlændinge fået valgret til lokale og regionale valg, når de har boet i Danmark i tre år. Kravet blev dog hævet til fire år, da regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i februar vedtog det såkaldte paradigmeskifte i dansk udlændingepolitik.

- Det skaber lidt dissonans i den forstand, at på den ene side kan jeg vise min demokratiske sindstilstand, og på den anden side så bliver jeg udelukket. Det er lidt problematisk, synes jeg.

Det er rigtig ærgerligt synes jeg, og det er da også en af grundene til, at jeg har søgt dansk statsborgerskab, netop fordi jeg gerne vil stemme. Jeg vil gerne være en aktiv del af demokratiet

Badar Shah

Svært at blive dansk statsborger

Til folketingsvalg forholder det sig altså anderledes. Det står nemlig i grundloven, at kun danske statsborgere kan have indflydelse på danske folketingsvalg.

- Det er rigtig ærgerligt, synes jeg, og det er da også en af grundene til, at jeg har søgt dansk statsborgerskab, netop fordi jeg gerne vil stemme. Jeg vil gerne være en aktiv del af demokratiet.

Tilbage i august 2017 sendte Badar Shah derfor en ansøgning afsted. Men selvom det nu er over halvandet år siden, er Badar Shah fortsat britisk statsborger.

- Jeg opfyldte alle de objektive krav, da jeg søgte. Jeg havde ingen gæld til det offentlige, jeg havde ikke været på offentlige ydelser, og jeg havde bestået indfødsretsprøven, som man også skal, siger han.

I januar i år fik han et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvori de beklager den lange sagsbehandlingstid. I brevet skriver ministeriet, at de håber at kunne afslutte sagen efter yderligere seks måneder. Det betyder, at Badar Shah ikke når at blive dansk statsborger inden folketingsvalget.

- Det er da frustrerende. Altså det er virkelig utrolig lang tid, jeg har siddet og ventet på, at de skal komme med et svar på noget, der burde være så simpelt. Nemlig om jeg opfylder de objektive krav, der er til et dansk statsborgerskab.

Hjælp til ansøgning om statsborgerskab

Den lange sagsbehandlingstid for at behandle Badar Shahs ønske om dansk statsborgerskab er dog langt fra noget særsyn.

Foreningen Fisken i København hjælper unge mennesker med at søge om dansk statsborgerskab, og herfra lyder vurderingen, at der typisk går mellem 1,5 og 2,5 år - fra en ansøgning bliver sendt afsted, til man har et dansk statsborgerskab.

Fiskens leder Ena Juhl forklarer, at det formentlig blandt andet skyldes, at sagerne bliver stadigt mere komplekse.

- Det, der skal ligge til grund for, at man overhovedet kan søge, er blevet mere og mere omfattende. Man skal bevidne, at man har de rigtige eksaminer og tilladelser, og at man har arbejdet så og så lang tid, siger hun.

Derfor er bare det at ansøge også en både hård og tidskrævende opgave, som selv for de erfarne hjælpere hos Fisken af og til trækker tænder ud.

- Vi bruger almindeligvis mellem ti og tyve timer på hver ung, altså på at hjælpe dem igennem det her, for det er meget svært. Det betyder så også, at de, der faktisk søger, er nogen, der virkelig gerne vil være en del af Danmark, siger Ena Juhl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik