Borgermøde udviklede sig dramatisk: Mand faldt om med hjertestop

En deltager ved et borgermøde på et kulturcenter i Furesø Kommune faldt om med hjertestop. Hurtig reaktion fra mødets andre deltagere reddede personens liv.

Et borgermøde i Kulturhuset Galaksen i Værløse fik en dramatisk begyndelse, da en deltager kort før starten på mødet faldt om med hjertestop.

Det skriver Furesø Avis.

Heldigvis fik hjertestoppet ikke en dødelig udgang for deltageren.

Takket være hurtig indsats fra andre deltagere, der gav personen hjertemassage og efterfølgende stød fra en hjertestarter, fik deltageren puls igen.

quote Vi skylder stor tak til de mennesker, som har meldt sig som hjerteløbere.

Ingvar Frier, formand i Miljørådet

- Der blev givet hjertemassage øjeblikkeligt, og vagten i Galaksen reagerede forbilledeligt hurtigt og kom løbende med hjertestarteren. Efter få minutter var hjertestarteren klar, 'stød' blev afgivet - og hjertet sprang i gang allerede første gang. Samtidig ankom tre af kommunens hjerteløbere, én af dem med en anden hjertestarter, som der heldigvis ikke blev brug for, siger Ingvar Frier, formand i Miljørådet, til Furesø Avis. 

- Vi skylder stor tak til de mennesker, som har meldt sig som hjerteløbere, siger han.

Det var Miljørådet i Furesø Kommune, der havde indkaldt til et fyraftensmøde om cykler og grøn mobilitet i kommunen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik