Borgergruppe: Riv Bispeengbuen ned og skab et grønt område

En gruppe mennesker forsøger nu sammen med Miljøpunkt Nørrebro at få fjernet den meget trafikerede Bispeengbue i København.

Bispeengbuen -  med store mængder af biler og tung trafik  -  slynger sig gennem Nørrebro i 3. sals højde.

Den fører bytrafikken ud til motorvejen. Men den er længe blevet kritiseret for at være både grim og klodset.

Ikke kun ovenpå. For under Bispeengbuen er der et trist og uhyggeligt område. Ikke en af de skønne pletter i byen. Men det skal være slut nu, mener de hos Miljøpunkt Nørrebro.

Centerlederen for Miljøpunkt Nørrebro, Anders Jørn Jensen, håber på, at han kommer til at opleve at Bispengbuen forsvinder fra bykortet.

- Vi vil have den der vej med trafik væk fra byen. Vi kan se for os, at man i stedet kunne få et grønt område på den plet. Politikerne har chancen for at fjerne det, som vi i dag ser som en af de helt store fejltagelser i byen.   

Artiklen fortsætter under vidoeen

 

Miljøpunkt Nørrebo stod i dag bag en byvandring langs netop Bispeengbuen.

Målet er at sætte fokus på alt det, som man i stedet kunne få på den plet, hvor der i dag kun er vej med asfalt og trafik. 

Det koster godt nok mange penge, hvis den trafikerede vej skal væk. Men centerlederen hos Miljøpunkt Nørrebro,  Anders Jørn Jensen tror på, at det er penge, som man kan skaffe.

- Det kommer til at koste 1,5 millarder kroner. Den halve millard ligger på bordet i forvejen, som en le af projektet. Den sidste millard håber vi på,  at der er fonde, som vil være med til at betale. 

Her er en af illustrationerne, der viser, hvordan Bispeengen kunne se ud i fremtiden.
Her er en af illustrationerne, der viser, hvordan Bispeengen kunne se ud i fremtiden.

En grøn eng

Kravet fra gruppen er, at Bispeengbuen bliver revet ned. De vil have området ført tilbage til det det var engang.

For før man byggede Bipengbuen med asfalt og vejbaner - lå der faktisk et grønt område på det sted.

Det var en grøn eng - et åndhul i byen. Og med Ladegårdsåen, som et centralt punkt.

Den å kan man stadig se resterne af i dag -  i den lille tange af en park, der går langs vejen, der hvor Bispeengbuen begynder.  

Gruppen der vil af med Bispengbuen foreslår, at man bygger en tunnel til trafik og fører bilerne under det nye grønne område - så de kan få forbindelse til motorvejen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik