På Frederiksberg bliver der smidt mindre affald på gaden og mere affald i skraldespandene.
Det viser kommunens årlige affaldsmåling, hvor resultatet taler ind i en god udvikling med et fald på 21 procent i forhold til sidste år.
Jeg synes, at der er pænt i forhold til så mange andre steder.
- Udover at vi selvfølgelig gør rigtig meget ud af at holde løbende rent, så laver vi kampagner, og vi har haft en skraldeindsamlingsdag, hvor vi har opfordret vores borgere til at være med til at samle skrald ind. Jeg har en fornemmelse af, at bevidstheden omkring skrald i byrummet også er steget rigtig meget, siger borgmester på Frederiksberg, Simon Aggesen (Kons.), til TV 2 Lorry.
Målingerne tages på de samme strækninger hvert år, og de veje, der måles på, er H. C. Ørstedsvej, Gammel Kongevej, Nordre Fasanvej, Falkoner Allé, Finsensvej og Peter Bangs Vej.
- Jeg synes, at der er pænt i forhold til så mange andre steder, siger Martin Abel, som bor på Frederiksberg til TV 2 Lorry.
Smider du selv affald på gaden?
- Nej, det kunne jeg aldrig drømme om. Tror du, jeg er helt væk?, siger Martin Abel.
- Det er ikke noget, jeg har tænkt videre over, så jeg tror, det er måske bedre end andre steder, siger Asta Christensen.
Det kan blive dyrt at smide affald på gaden.
De vejledende bødeniveauer siger, at det som udgangspunkt skal koste 3000 kr for private at smide affald på gader og stræder og 5000 kr at smide affald i naturen. Hvis der er tale om fx små mængder skovtursaffald er bødeniveauet dog 1000 kr. For erhvervsdrivende bør det koste henholdsvis 5000 kr og 8000 kr.
Spørgsmålet om, hvilken bøde der skal udmåles i den konkrete sag, afhænger dog fortsat af politiets og domstolenes samlede vurdering af sagens omstændigheder.
Miljøstyrelsen har forskellige eksempler på bøder:
• 1000 kr (henkastning af knust flaske på gaden)
• 1000 kr (henkastning af 1 stk. dåsecola i naturen)
• 3000 kr (tømt cirka et halvt fyldt askebæger med cigaretter og papiraffald på gaden)
• 8000 kr (henkastning af byggeaffald i et vejsving)
Kilde: Miljøstyrelsen
Frederiksberg Kommune arbejder efter den såkaldte "broken window-teori", der går ud på at affald avler affald – og det vil sige, at skrald oftere bliver smidt dér, hvor der i forvejen er skrald. Og borgerne er ifølge borgmesteren også med til at bidrage til den gode udvikling.
- Vi har rigtig mange gode, engagerede borgere, som skriver, når de synes, at der mangler en affaldsspand. Og så ved jeg, at forvaltningen er meget optaget af, at vi kommer ud og får sat dem op, så vi hele tiden sikrer, at det er nemt at smide sit affald ud på Frederiksberg, siger Simon Aggesen.
Vi har rigtig mange gode, engagerede borgere, som skriver, når de synes, at der mangler en affaldsspand.
I år viser målingen også, at mængden af grafitti er faldet med fem procent, mens cigaretskodder i gaderne er faldet på 23 procent i forhold til sidste år. Men det er stadig skod, som sviner mest i gadebilledet. Kommunen forsøger på skraldespande og busstoppesteder at opfordre folk til at ikke at smide skoddet på jorden.
- Sådan så det i hvert fald er så nemt som muligt at vælge at smide sit cigaretskod ud, i stedet for bare at kaste det på gaden, siger borgmesteren.
Ifølge nudge- og adfærdsdesignekspert Sille Krukow, så har omgivelserne en betydning for, hvordan vi handler.
- Omgivelser kan i høj grad bruges til at gøre det nemmere for os at smide skrald ud i skraldespanden. Det kan det for eksempel ved at gøre skraldespande mere synlige eller ved at designe skraldespande, så de i deres udformning matcher det skrald, vi har i hånden. Firkantede skraldespande til firkantede pizzabakker og så videre, siger hun.
Selvom det går godt med at få smidt affaldet i skraldespanden på Frederiksberg, så er der ifølge borgmesteren stadig plads til forbedringer i kommunen.
- At få reduceret antallet af cigaretskodder - det er et fokus, siger borgmester Simon Aggesen.