Borgere oprørte over Evangelist-festival

Borgerne i den lille nordsjællandske by Gørløse er oprørte over, at den kristne bevægelse Evangelist nu planlægger at holde sin store og omstridte bibelfestival i byen, der i forvejen er Evangelist-højborg. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I flere år
har Evangelist ellers holdt sin årlige sommerfestival i den
jyske by Arnborg på trods af protester og demonstrationer fra
lokale indbyggere. Men fra den 4. juli og en uge frem rykkes
festivalen fra Vest- til Østdanmark, og Gørløse-borgerne kan nu
forvente, at byens indbyggertal mere end fordobles. For
foreningen Evangelist regner med, at der på nogle dage kommer op
mod 1000 gæster til festivalen, der holdes ved
Evangelist-lederen Christian Hedegaards landsted lige uden for
Gørløse.Dermed risikerer en gammel strid om evangelisternes
stigende dominans i byen at blusse op igen. Mange af byens knap
1100 indbyggere har nemlig rødder i den
kristent-fundamentalistiske bevægelse, samtidig med at de er
lærere på skolen, pædagoger i børnehaven eller har anden
tilknytning til byen. Bevægelsens opkøb af huse og stigende
indflydelse på byen fik i 2006 borgere til at hænge plakater op
i byen med opfordringer til oprør mod Evangelist. Men efter
flere forsoningsmøder har striden været i dvale i to år. Nu
frygter Karsten Kjærulff-Jørgensen, formand for Lokalrådet for
Gørløse Skoledistrikt og medlem af en borgergruppe mod
Evangelist, at festivalen vil belaste byen yderligere. Han
henviser blandt andet til, at Evangelist tidligere har været
beskyldt for at være en sekt, der tager medicin fra svage
mennesker for i stedet at bede for dem. Evangelist har da også
flere behandlingssteder for blandt andre misbrugere, skizofrene
og spiseforstyrrede, som netop bygger på bøn og Guds kraft. Og
på organisationens hjemmeside henvises til eksempler på
mennesker, der via bøn og dæmonuddrivelse er blevet helbredt for
alt fra skizofreni til depression.Også Karen Marie Leth-Nissen,
tidligere præst gennem flere år i Gørløse Kirke, er bange for,
at konflikten igen blusser op. Hun tog i 2007 initiativ til et
dialogmøde mellem evangelisterne og de øvrige borgere.- Én ting
er dagligdagen, hvor der nu er plads til alle i Gørløse, men
noget andet er 1000 mennesker, som kommer fra noget radikalt
anderledes. Det er meget overvældende og kan godt få
Gørløse-borgerne til at blive vrede og føle sig kuppet, siger
hun.Joseph Eckardt Berg, formand for foreningen Evangelist,
forstår ikke utilfredsheden. Han peger på, at stridighederne i
Arnborg har været årsag til, at festivalen nu flyttes til
Gørløse, hvor der vil blive plads til omkring 160 campingvogne
og telte. Evangelist er netop ved at ansøge om tilladelse til at
holde festivalen. Men Hillerød Kommune har endnu ikke fået nogen
henvendelse fra Evangelist.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik