Borgere ligeglade med grønt affald

Hvis man smider rødbedeglasset i den grønne skraldespand til bio-affald, ender man med glasskår i komposten, en stor regning og forurenet jord.Og sådan går det alt for ofte. I Gribskov Kommune er almindelige borgere meget dårlige til at sortere affaldet i biologisk affald og restaffald, rødt og grønt. Op mod 40 procent af det »grønne« affald består af plastikposer, tomme øldåser og rødbedeglas.I Frederikssund Kommune har man en renhed på 85-90 procent af bioaffaldet, mens for eksempel Hundested i Halnæs Kommune har haltet bagefter på samme måde som Gribskov, men nu har taget fat i problemet.Gribskov Kommune forsøger nu med en kampagne at rette op på det dårlige resultat, der har flere årsager.Ifølge miljøbiolog i kommunen, Christina Larsson, spiller uvidenhed ind. Engang kunne man putte bleer i det grønne affald. Det kan man ikke længere, fordi de nu indeholder for meget plastik. Men også gamle ukorrekte myter er sejlivede. Mange mener, at det er lige meget med affaldssortering, fordi det hele alligevel blandes sammen. - Men sådan er det ikke, fastslår Christina Larsson. - En del af bio-affaldet bruges som erstatning for kunstgødning på landbrugsjorder, en anden del omdannes til biogas og dermed produktion af el og varme. Da vi globalt løber tør for fosfor, der indgår i kunstgødning, om 10-15 år, er der god økonomisk fornuft i kompost af bioaffald.Desuden koster det kommunerne dyrt, når affaldet ikke sorteres, fordi biogasanlæggene så kører dårligere og processerne bliver forlængede og fordyrede. Gribskov Kommune vil nu forsøge at finde ud af, hvorfor borgerne sorterer så dårligt, og om det meget-lidt-grønne affald kommer fra bestemte områder.