Borgere køres ned af kommunalt papirvælde.

At få hjælp fra kommunen kan være mere krævende end at have et barn med autisme, ADHD eller hjerneskade.

Kommunernes sagsbehandling er blevet stadig mere uoverskuelig og opsplittet,
kritiserer Stig Langvad, formand for Danske
Handicaporganisationer, i Politiken Søndag.

»Den kommunale sektor
har hermetiske skotter mellem de enkelte afdelinger. Tidligere,
da sagerne lå i amterne, gik man oftere på tværs for at løse
problemerne«, siger han til Politiken. Handikaporganisationerne
har for nylig samlet 42 eksempler på alt for lange kommunale
sagsforløb.

»De viste entydigt, at lige så snart det var lidt
kompliceret, gik på tværs, var lidt dyrt eller krævede særlig
viden, så blev sagsbehandlingstiden længere, koordinationen
ringere, og borgeren skulle være sin egen sagsbehandler«, siger
Stig Langvad til Politiken.

Københavnske Maria Mazzoni har måttet
søge psykiatrisk hjælp til sig selv, efter at hun i mere end et
år har kæmpet for, at hendes datter på 12 år får den nødvendige
hjælp til sine omfattende psykiske problemer.

Hendes mand
kollapsede og har været syg siden slutningen af maj.Maria
oplever, at al hendes vågne tid går med at ringe, skrive, maile
og rykke for svar hos skiftende instanser, alt imens familien
slides mere og mere i laser.

»Det er hele systemet og de her
procedurer og drejebøger, de hænger sig i. Man bønfalder, man er
meget ydmyg, man prøver at please og være venlig i stedet for at
skælde ud, fordi de sidder med så meget magt, og man er bange
for at brænde sine broer«, siger hun til Politiken.