Borgere i Nordsjælland står uden vand

Vandværk forventer, at vandet vender tilbage senere i aften.

Søndag har været en tør omgang for mange borgere i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.

Store dele af kommunen har dagen igennem været uden vand på grund af et brud på en stor forsyningsledning ved Trørød Vandværk på Rundforbivej 54, oplyser vandselskabet Novafos.

Vandselskabet oplyste ved middagstid på sin hjemmeside, at de arbejdede på sagen og forventede at have vand på klokken 17.

Men det viste sig ikke at holde stik. For omkring klokken 19 er problemet endnu ikke løst. 

Vandselskabet oplyser dog, at de forventer at have vandet tilbage igen klokken 21, og der arbejdes på at etablere to tappesteder, hvor berørte borgere kan hente vand.

Driftleder garanterer vand kl 21

Driftsleder hos Novafos Johnny Olsen fortæller til TV 2 Lorry, at det er borgere i postnummeret 2950, der dækker Vedbæk og Trørød, som lige nu ikke har vand.

Han oplyser, at man nu har fået etableret et tappested ved Vedbæk Station, hvor borgere kan forsyne sig med vand.

- Vi har siden i går formiddags haft brud på tre vandledninger. Den ene er en 25 centimeter tyk forsyningsledning, der i dag er flækket. Så vi har været hårdt ramt og haft et graverhold på, siger han til TV 2 Lorry.

Om borgerne denne gang kan regne med, at der igen strømmer vand ud af deres haner klokken 21, svarer han:

- Det kan man regne med.

Ifølge Johnny Olsen vil Novafos holde deres kunder opdateret på vandværkets hjemmeside.

TV 2 Lorry følger sagen...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik