00:09

Bon Iver på Roskilde Festival i 2012

Bon Iver aflyser turné: Vi beklager dybt overfor vores fans

Bon Iver skulle have spillet to koncerter i Den Grå Hal på Christiania, men bandet har aflyst af personlige årsager.

Billetterne blev revet væk, da det kom frem, at det amerikanske band Bon Iver, skulle besøge Danmark igen. Sidste gang han besøgte Danmark var novmber 2012, da bandet besøgte Forum. Men nu må de mange fans altså vente endnu længere.

- Vi beklager dybt overfor vores fans. Vi vender tilbage, skriver bandet i et svar.

Er du en af de (u)heldige, der nåede at få billet, så lover Billetlugen at billetterne til de to koncerter i Den Grå Hal den 2. og 3. februar automatisk bliver refunderet. Eventuel henvendelse herom kan ske til Billetlugen på email kundeservice@billetlugen.dk eller på telefon 70 263 267.

Den erupæiske turne skulle være startet i Paris den 22. januar 2017 og sluttet i London den 20. februar 2017.

Bon Iver udgav deres debutalbum "Bon Iver, Bon Iver" i 2011 og har siden lavet to albums. Det seneste album er det anmelderroste "22, a million" fra september 2016.