I Eriks Bageri på Amagerbrogade kan man både få fastelavnsboller af gærdej med syltetøj, såkaldte juleboller, boller med rosiner og wienerbrød med alverdens cremer og smag. Der er nemlig forskellige meninger om, hvordan en rigtig fastelavnsbolle bør se ud. Foto: TV 2 Lorry

Boller op og ned: Hvad er egentlig en rigtig fastelavnsbolle?

Opfattelsen af, hvad en 'rigtig' fastelavnsbolle er, har ændret sig en del gennem tiden. Find oldermand Erik Ellitsgaards opskrift nederst i artiklen.

Boller op og boller ned. Boller i min mave. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.

Men hvad er det så egentlig for nogle boller, vi synger om?

Det er der delte meninger om, hvis man spørger folk på gaden, har TV 2 Lorry erfaret.

Og i bagerbutikkerne kan man da også både finde gærboller, vandbakkelser og wienerbrød med påskriften 'fastelavnsboller'. 

Mindre snask før i tiden

Meget sigende er det, at oldermanden i Københavns Bagerlaug, Erik Ellitsgaard, er temmelig påpasselig med ikke at træde nogle over tæerne: 

- Hvad, der er rigtigt og forkert, skal jeg ikke være dommer over, siger han til TV 2 Lorry.

Men han vil gerne medgive, at der før i tiden har været knapt så meget farve og snask:

- Hvis vi starter fra start af, så er en fastelavnsbolle jo nok en gærbolle, som der er gjort noget ved. Man har måske kommet noget frugt, chokolade eller creme i, uddyber han. 

01:32

Kort nyt

Luk video

Læs også Kunde undres: Stor prisforskel i Lagkagehuset

Flere farver giver glade kunder i bageren

På hans egne hylder på Amagerbrogade finder man dog både den omtalte ældre udgave og alverdens nye modeller:

- Konceptet har jo udviklet sig til i dag at blive en wienerbrødsbolle med forskellig glasur og flødeskum tilsmagt alverdens ting og sager. Marmelade, chokolade, havtorn, nougat, lakrids, og hvad man ellers kan finde på, lyder det fra bagermesteren.  

Og det har han sådan set intet imod:

- Det giver noget farve i butikken. Noget spræl, liv og en masse glade kunder, der kommer og skal have deres boller. Fastelavn er en fest for bageren, siger han. 

På gaden foretrak de fleste afspurgte en fastelavns med masser af flødeskum. 

Gammel kristen faste

Ifølge madhistoriker og foredragsholder Nina Bauer kan vi dog ikke stoppe artiklen her. 

Hvad, vi forbinder med fastelavnsboller, har nemlig ikke meget af gøre med 'de oprindelige' af slagsen. 

Højtiden fastelavn er egentlig dagene før den kristne faste, hvor man måtte æde og drikke for at have noget at stå imod med. Og bolle-traditionen går længere tilbage end vores danske nedskrevne madopskrifter:

- Hvis du går tilstrækkeligt langt tilbage, så har fastelavnsbollerne bare været noget fint brød. Før 1800-tallet har det været, hvad vi ville kalde, en lækker bolle, siger hun til TV 2 Lorry. 

- Særligt hvis man så har kunnet proppe noget i. Boller har været festmad, og fastelavn var en særlig tid. Det er derfor, man også har traditioner med andre gammeldags lege, siger hun. 

Læs også Kvinde fandt ring i flødebolle - den var ikke fra kæresten

Traditionerne lever videre

Ifølge Gyldendals Leksikon så ophørte den egentlige faste helt tilbage i starten af 1500-tallet, da Danmark droppede katolicismen under Reformationen. 

Ældre skikke, som at drikke brændevin, afholde ringridning, stikke til en stråmand eller begå vold mod dyr, har man fortsat med i forskellige versioner. 

Og det samme er sket med bollerne.

Hvad, man har forbundet med en lækker bolle, har dog ændret sig gennem tiden, påpeger Nina Bauer.

Nedenfor kan du finde Erik Ellitsgaards opskrift på "gode gammeldags fastelavnsboller" - eller som han skriver i vinduet på Amagerbrogade: 'Børne-fastelavnsboller'. 

Eriks fastelavsboller

Ingredienser:
50                        gram                   Gær
2.5                       dl.                        Sødmælk
125                      gram                   Smør
2                                                        Æg
1.5                       tsk.                      Salt
2                           tsk.                      Sukker
500                      gram                   Hvedemel
                                                           
Fyld:
2                                                        Æg
2                           spsk.                   Sukker
1                           spsk.                   Maizena majsstivelse
2.5                       dl.                        Sødmælk
0.5                       tsk.                      Vanillesukker   
                            
Glasur:
100                      gram                   Flormelis
1                           spsk.                   Vand
2                           spsk.                   Kakao
                              
Fremgangsmåde:
Gæren udrøres med den lunkne mælk.
Det smeltede smør, æg, salt og sukker røres i.
Melet røres i lidt efter lidt, og dejen æltes godt sammen.

Stil dejen til hævning i ca. 30 minutter.
 
Kagecremen laves mens dejen hæver:

Æg og sukker piskes sammen i en gryde.
Mel og mælk piskes i, og cremen bringes i kog, mens der piskes.
Der smages til med vanillesukker.
(Drys sukker over cremen, så der ikke kommer skind på.)

Hver kugle rulles ud til en firkantet plade på ca. 30x30 cm.
Denne deles i ca. 9 små firkanter 10x10 cm.
Herpå lægges ca. en teske af fyldet. Dejen lukkes omkring fyldet, så der dannes en bolle.
Bollerne stilles med lukningen nedad, på en bageplade der er beklædt med bagepapir.

Bages i ovn ved 225 grader C. alm. ovn i ca. 15 minutter, til de er gyldne.

Når bollerne er let afkølede, kan der kommes glasur på.
Flormelis, cacao og det kogende vand røres sammen. Glasuren smøres på bollerne.
 
God bagelyst
hilsen Bager Erik.