Boligselskaber vil registrere uønskede lejere

Flere almennyttige boligselskaber i Fredensborg Kommune vil have ændret registerlovgivningen, så det er muligt at oprette et register over beboere, som har fået opsagt deres lejemål som følge af hærværk, manglende betaling af huslejen og lignende. Direktør for Boligselskabernes Landsforening Gert Nielsen mener ikke, det er i orden at blackliste bestemte beboere. Det skriver Helsingør Dagblad mandag.

FREDENSBORG: Hvad sker der, når en beboer bliver bedt om at
fraflytte et bestemt boligselskab af forskellige årsager, og
beder kommunen om hjælp til en ny bolig eller lader sig skrive
op til en ny bolig i det samme lokalområde? Som det er i dag,
har hverken kommunen eller boligselskaberne kendskab til, om en
beboer er blevet smidt ud af deres bolig i et bestemt
boligselskab.

Det betyder, at en beboer der tidligere er sat ud
af en bolig kan få anvist en ny bolig i det samme område, som
beboeren tidligere har fået besked på at fraflytte, uden at
boligselskabet har mulighed for at gribe ind.

Det er et problem,
mener en arbejdsgruppe bestående af fem boligselskaber med
afdelinger i Fredensborg Kommune, som har udarbejdet et fælles
oplæg til brug for Integrationsudvalget i Fredensborg Kommune.
Heri er blandt andet forslaget om at oprette et register på
tværs af boligselskaberne over beboere, som er sat ud af deres
bolig.

Forslaget skal sikre en afbalanceret beboersammensætning
i kommunen. Ingen lovhjemmel til registrering - Vi har ikke
lovhjemmel til at oprette et register over personer, der er sat
ud af deres boliger, som betyder, at vi ikke har mulighed for at
sætte ind overfor beboere, der tidligere har været problemer
med.

Et af de problemer vi ser gentage sig er, at nogle
boligsøgende gør en sport ud af at efterlade gæld i flere
boligselskaber. Samtidig er det et problem, at hvis en beboer
virkelig træder ved siden af og får besked om at fraflytte deres
bolig, så kan der opstå den situation, at pågældende flytter ind
igen fem boligblokke længere væk, som er noget, der ryster de
andre beboeres retssikkerhed, siger Dennis Christensen,
kontorchef for beboerservice i boligselskabet DAB, til Helsingør
Dagblad.

Et skridt på vejen Forslaget om at oprette et register
skal i følge Dennis Christensen ses som et skridt på vejen til
at løse de problemer, som almennyttige boligselskaber i landets
kommuner kan have med bestemte beboere. - Hvis vi får mulighed
for at registrere de beboere, der er sat ud af deres lejlighed,
får vi en mulighed for at sætte ind med en opfølgning overfor
den pågældende beboer.

Med registreringen skal der følges en
forpligtelse til at få ryddet op i problemerne. Den mulighed har
vi ikke i dag. Vi har ikke været inde og diskutere alle detaljer
i forslaget, men muligheden for at afvise en boligsøgende, der
er sat ud af deres afdeling, kunne være en løsning, vi også fik
mulighed for at benytte os af, siger Dennis Christensen og
understreger, at den manglende registreringsmulighed ikke
specielt tager udgangspunkt i Fredensborg Kommune, men er et
problem i alle landets kommuner.

Kræver en lovændring Forslaget
om at oprette et register kræver en ændring af den nuværende
registerlovgivning, som er årsag til, at Fredensborg Kommunes
Integrationsudvalg og administrationen i kommunen indstiller, at
initiativet sendes videre til Boligorganisationernes
Landsforening eller til en styrelse under Velfærdsministeriet. -
Årsagen til, at vi går ind for at forslaget bliver sendt videre
i systemet skyldes, er, at vi gerne vil lytte til de forslag,
som boligselskaberne vurderer som nyttige tiltag af respekt for
boligforeningerne.

Det kan være, at familier, der er kommet i
knibe eller er uønsket i bestemte boligforeninger, selv kan se
en fordel i at få en chance for at bo i et nyt boligselskab
eller få hjælp til at løse deres problemer. Jeg går personligt
ikke ind for, at vi skal "landsforvise" bestemte beboere, men
finde en løsning til gavn for alle, siger formand for
Integrationsudvalget i Fredensborg Kommune Hanne Berg, SF, til
Helsingør Dagblad.

- Hvis det er et forslag som bliver aktuelt,
så vil det kræve, at man stiller andre typer boliger til
rådighed, så de mennesker det drejer sig om, ikke står uden tag
over hovedet, siger Karen Svane, konsulent på det boligsociale
område i Fredensborg Kommune, som er en af de kommunale
repræsentanter, der har siddet med i den nedsatte arbejdsgruppe.
For vidtgående Hos interesseorganisationen Boligselskabernes
Landsforening er man ikke begejstret for forslaget om at oprette
et register på tværs af boligorganisationerne over beboere, der
har fået opsagt deres lejemål.

- Som jeg umiddelbart har fået
præsenteret forslaget, så mener jeg ikke, at et register der
skal bruges til at blackliste bestemte beboere, der er sat ud af
en boligorganisation har sin gang på jorden.

Hvor skal de
mennesker flytte hen, hvis de er blacklistede alle steder ? Jeg
kan dog godt tilslutte mig det relevante i at skabe alternative
boligformer for såkaldte skæve eksistenser, men at have et
register der for altid blacklister bestemte personer, det er
hverken ret eller rimeligt, siger Gert Nielsen. Arbejdsgruppen
der står bag forslaget om at at oprette en registring af opsagte
beboere består af blandt andre boligselskaberne DAB, 3B, Vibo,
Domea, KAB samt Boligkontoret Danmark. Forslaget indgår som et
af flere forslag til, hvordan man skal sikre en afbalanceret
beboersammensætning i Fredensborg Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik