Boligselskab forbyder kamphunde

Kamphunde eller såkaldte muskelhunde skaber utryghed og risiko for farlige situationer for børn og ældre.Det mener beboerne i Skoleparken på Hillerødsholmallé i Hillerød. De har derfor på opfordring fra en af beboerne nu besluttet, at kamphunde ikke længere er velkomne i boligafdelingen.

- Vi har en del familiehunde og enkelte typer af kamp- eller
muskelhunde, men vi har ikke haft nogle farlige episoder. Vi har
besluttet forbudet alligevel, fordi der er stigende problemer
med muskelhunde i mange andre boligafdelinger, siger Lena
Andersen, der er formand for boligafdelingen i Skoleparken.Flere
andre boligafdelinger har ligesom Skoleparken indført forbud for
at forebygge problemer med de stærke hunde og deres ejere blandt
andet i Ishøj og Slagelse.- Vi bor mange mennesker tæt sammen,
og her bor især mange børn og ældre. Folk med kamphunde og
muskelhunde bruger dem ofte til at pudse egoet af, og de kan
have svært ved at overholde reglerne for husdyr, siger Lena
Andersen.- Det er ikke så smart, når her er mange børn og ældre,
for i de forkerte hænder kan de hunde blive rigtig farlige,
siger hun.Et stort flertal i boligafdelingen har bakket op om
forbudet. Det betyder, at nuværende hundeejere kan beholde deres
muskelhunde, indtil hunden dør, hvis de holdes i kort snor, men
nye kamphunde må hverken komme på besøg eller flytte ind i
Skoleparken.Hvis det sker alligevel, så risikerer ejeren at
blive sat ud af sin lejlighed.