Foto: TV2/Lorry

Boliger overdraget til soldaterveteraner

Otte rækkehuse nær Høvelte Kaserne i Birkerød skal fremover stå til rådighed for soldaterveteraner med krigstraumer.

De otte rækkehuse har en værdi af 8,7 millioner men er blevet overdraget gratis til KFUM's Soldatermission.

Organisationen driver i forvejen et rekreationsprojekt for veteraner, hvor man i øjeblikket har ni et-værelses lejligheder beregnet til midlertidige ophold.

De otte rækkehuse vil give mere permanente muligheder for soldater, der oplever problemer efter at have været udsendt på internationale missioner.

Ifølge MetroXpress overtager KFUM rækkehusene 1. oktober, men de skal renoveres, før soldaterne kan flytte ind.