Børnepasning på engelsk: Tosprogede institutioner på vej

Internationale familier i København efterspørger engelsksprogede daginstitutioner. Fra juni 2017 bliver det en mulighed.

Nu bliver Danmark endnu mere attraktiv for expats. Til juni kommer de første to offentlige daginstitutionsstuer, hvor der bliver talt engelsk som hovedsprog. 

De engelsksprogede stuer er til børn fra nul til seks år. Det er tiltænkt til børn af udenlandske expats, som forventer, at fraflytte landet igen inden for en årrække. For at få plads på stuerne skal begge forældre have et andet statsborgerskab end dansk, have bopæl i Københavns Kommune, og mindst den ene af forældrene skal være ansat i Danmark.

Efterspørgslen på engelsksprogede dagtilbud har ifølge International House, der arbejder med at tiltrække og fastholde international arbejdskraft, været der længe.

- Mange internationale tilflyttere vil gerne have deres børn i engelsksprogede institutioner. Mange af de her familier ved ikke, hvor længe de skal være her, og derfor vil de gerne have, at børnene har det engelske sprog med videre i bagagen, siger Michael Ryan Andersen, der er chef for internationalisering og turisme i Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune. 

Han forklarer, at det kan være vigtigt for mange familier at børnene kommer ind et et dansk system, men at der også bliver talt engelsk. 

De to engelsksprogede stuer i København bliver etableret i Børnebyen Vandværket i det indre København og i Idrætsinstitutionen Bavnehøj i København SV. Områderne er valgt, da der her i forvejen er en del internationale skoletilbud.

Ifølge Københavns Kommune vil institutionernes pædagogiske principper ikke ændre sig, selvom sproget forandres i dele af institutionen.

"Hverdagen på stuen og de pædagogiske rammer vil være de samme som i resten af institutionen, altså med udgangspunkt i de gældende pædagogiske principper, værdier og traditioner, der er i huset," skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Det er muligt at skrive sit barn op til de to tilbud fra april 2017 med start juni 2017. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik