Kloge børn kæmper om 10.000 kroner

De klogeste børn er fundet i 24 kommuner i hovedstadsområdet. De kvalificerer sig til den videre kamp om 10.000 kr. Mød vinderne af quizzen Smart Parat Svar.

Der var bannere og kampråb fra klassekammeraterne, da quiz-hold som Einsteins, Team Nerd og Team Spørgsmålstegn i går vred hjernerne og dystede i paratviden - i den landsdækkende videns- og læsequiz for 6. klasser, Smart Parat Svar. 

Der blev kæmpet i kategorier som Nordisk Mytologi og Vikinger og Madglad. Men blandt de populære kategorier i bl.a. Gentofte var også Fodbold, Andeby, Youtubere og Minecraft, hvor mange 6. klasses børn helt sikkert har langt større viden end deres forældre.

- Eleverne var kloge, søde, sjove og sociale, fortæller quiz-dommer Anne Hvilsted i Greve til TV 2 Lorry.

Og i bl.a. Køge var der fin applaus fra både tilhængere og modstandere, når der blev leveret gode svar.

Prøv quiz: Udfordre dine børn eller børnebørn i disse emner – måske bliver du overrasket over, hvor meget de ved: 

Klaverfabrikken summede af spænding og forventning, da ni 6.klasser indtog koncertstedet til årets Smart Parat Svar ved Hillerød Bibliotek.
Klaverfabrikken summede af spænding og forventning, da ni 6.klasser indtog koncertstedet til årets Smart Parat Svar ved Hillerød Bibliotek.

6. klasses-elever tør godt være ”de kloge”

Selvom quiz-spørgsmålene var svære, så overraskede 6. klasserne med deres store viden og insisterende kamp for at være ”de klogeste”. I bl.a. Køge var kampen så tæt at man måtte ud i omkampe med jokerspørgsmål. Og i København havde flere hold forberedt sig med bl.a. masser af faglitteratur.

- Finalen var præget af utrolig tæt løb, og ekstra runder i runde 2, da tre klasser stod fuldstændig lige. De blev (sgu) ved med at svare rigtigt hele tiden, lyder det fra quiz-dommer Anne-Katrine Frøslev K. Larsen.

Vinderne i København var De 5 musketerer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro. De havde sammen med deres klasse forberedt sig ved at bruge Smart Parat Svar app’en, Kahoote og ved at læse en masse faglitteratur.
Vinderne i København var De 5 musketerer fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro. De havde sammen med deres klasse forberedt sig ved at bruge Smart Parat Svar app’en, Kahoote og ved at læse en masse faglitteratur.

Interessen for at deltage i Smart Parat Svar-quizzen er stor i mange kommuner. Bl.a. i Gladsaxe hvor hele 12 klasser deltog i år. I København var der indledende quiz-runder ude på skolerne, hvorfra 12 klasser gik videre til den lokale kommunefinale på Kulturstationen Vanløse. Hver klasse havde udtaget et hold på 5 deltagere til at repræsentere og svare for sig. 

Kage-præmier til vinderklasser

Hovedpræmien ved landsfinalen i Smart Parat Svar er 10.000 kr. til klassekassen. Men også til de lokale vindere var der fine præmier. Og quiz og kagemand hænger øjensynligt godt sammen i flere kommuner som Furesø, Gladsaxe og Gentofte, hvor vinderholdene netop som præmie modtog en stor kagemand. Den valgte de selvfølgelig at dele med deres opbakkende klassekammerater. I Hvidovre fik vinderklassen en dag med filmproduktion på Film X og i København en klassetur i biffen.

”De fantastiske 5” tænkte store tanker - og vandt i Gribskov.
”De fantastiske 5” tænkte store tanker - og vandt i Gribskov.

Gæt med ved quiz-finalen på TV og web

De 24 lokale vinderhold kvalificerede sig alle til den regionale Smart Parat Svar-konkurrence, der bliver afholdt på Nationalmuseet onsdag d. 10. januar. Vinderen her går videre til landsfinalen i Odense onsdag d. 7. februar. En finale, der bliver afviklet som et stort opsat tv-show. Her kan man selv gætte fra sofaen sammen med sine børn, når TV 2 Lorry sender live fra showet og viser det hele i gen om aftenen d. 10. jan. kl. 19.55 på TV 2 Lorrys egen tv-kanal, Lorry+ - og on demand på tv2lorry.dk

Smart Parat Svar-quizzen er et samarbejde mellem landets biblioteker, Slots- og Kulturstyrelsen og TV2 Regionerne, her i blandt TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik