Bødskov: Kommuner og politi bør samarbejde

Kommuner bør samarbejde bedre mod bander som på Københavns Vestegn, mener justitsminister Morten Bødskov.

Kommunerne bør samarbejde i kampen mod indvandrerbander og rockergrupper.

Det siger justitsminister Morten Bødskov (S) ved præsentationen af regeringens bandepakke.

I september underskrev borgmestre fra Ballerup, Herlev og Gladsaxe et partnerskab med Københavns Vestegns Politi mod bandekriminalitet.

- De har lavet samarbejdsplaner. Det er den helt rigtige vej at gå.

- På Vestegnen kan de se, at der har været behov for, at de samarbejder endnu stærkere som kommuner om unge, der bor i Ballerup, og en del af konflikten er i Værebroparken, siger Morten Bødskov.

- Deres socialforvaltninger har behov for at samarbejde stærkere om disse unge og deres familier. Det kan godt være, at de bor ét sted, men så laver de problemer i nabokommunen.

Samarbejdet kendes også fra Nørrebro, hvor Københavns Politi har lavet en tryghedsplan med Københavns Kommune. Politiet står klar, påpeger justitsministeren.

- Min opfordring er, at man selvfølgelig skal samarbejde, hvis man har problemer på tværs af kommunegrænser. Ellers løser man det ikke.

- De problemer, unge kriminelle laver i nabokommunen, kommer før eller senere i ens egen kommune, siger Morten Bødskov.

På Vestegnen har Herlev Kommune formandskabet i de første to år. Samarbejdet gælder fire områder: Anvendelse af risikoprofiler, skabe systematik i brugen af indsatser, udvikling af nye indsatser og metoder samt dialog og kommunikation.

Samarbejdet skal øge borgernes tryghed i Herlev, Ballerup og Gladsaxes udsatte boligområder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik