På et byrådsmøde på mandag skal
politikerne i Fredensborg Kommune diskutere, hvor meget de vil
betale til naboerne til blok 5. Pengene skal være en
kompensation for den fejl, som kommunen begik, da den gav
byggetilladelse til byggeriet af blok 5 så tæt på naboerne.Også
bygherren bag blok 5 er interesseret i et forlig. Jan Rasmussen,
direktør i Frederiksbjerg Ejendomme, er villig til at slække på
selskabets oprindelige krav mod kommunen om erstatning på godt
fem millioner kroner, hvis politikerne indgår et forlig med
naboerne og får sagen afsluttet.- De eneste, der tjener på denne
sag, er advokaterne, så jo før den kan afsluttes, jo bedre for
alle parter, lyder det fra direktør Jan Rasmussen fra
Frederiksbjerg Ejendomme, der fastholder, at selskabet rent
juridisk ikke har begået fejl i sagen trods hård kritik af
byggeetikken.