Blok 5-ejer tabte en halv milliard

Byggeselskabet bag blok 5 i Fredensborg efterlader et tab på en halv milliard kroner. Aktionærerne og skatteyderne betaler, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Usælgelige luksusboliger på en havnefront, et halvfærdigt butikscenter og byggeskandalen med blok 5 har givet det konkursramte selskab Frederiksbjerg Ejendomme store milliontab.
Efter to år er kurator Jakob Ravnsbo ved at få overblik over det økonomiske tab, der ender på lige omkring en halv milliard kroner. Størstedelen af tabet har ramt aktionærerne i Roskilde Bank og Fionia Bank - resten ender i statens selskab, Finansiel Stabilitet.
Beløbets størrelse vækker bred overraskelse.
- Det er meget i et ejendomsselskab, som jeg - og de færreste andre - nok har hørt om, siger Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Indtil få måneder før konkursen hed bestyrelsesformanden Thorkild Simonsen, tidligere indenrigsminister og borgmester i Århus, hvor selskabet Frederiksbjerg Ejendomme hørte hjemme. Han er overrasket over, at konkursregnskabet viser et tab på knap en halv milliard kroner.
- Da jeg forlod bestyrelsen, så økonomien pæn ud. Det kommer helt bag på mig, at tabet er i den størrelse, siger Thorkild Simonsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik