Bløde trafikanter dumper i synlighed

Kun hver tredje af de bløde trafikanter i hovedstadsområdet bærer refleks. Ikke godt nok, mener Børneulykkefonden.

Vintertiden er lige om hjørnet, og synlighed i trafikken bliver igen ekstra vigtigt. Det bør de bløde trafikanter i hovedstadsområdet måske lige skrive sig bag øret. I hvert fald er de landets dårligste til at glimte, oplyser Codan og Børneulykkesfonden.

Kun hver tredje bløde trafikant i hovedstadsområdet bruger refleks, og der er god grund til at få rettet op på det tal, lyder det fra Børneulykkefonden.

7 ud 10 bilister i Region Hovedstaden har nemlig oplevet at overse eller være tæt på at overse en blød trafik, fordi de ikke var synlige nok.

- Rigtig mange bilister overser bløde trafikanter, fordi de ikke er synlige nok i mørket. Reflekser en enkel og nem måde at forbedre sikkerheden på, så vi kan mindske risikoen for færdselsulykker, siger Kia Høier Pedersen, som er CSR-ansvarlig hos Codan.

Undersøgelser viser, at reflekser minimerer risikoen for at blive påkørt med 85 procent, når det er mørkt, lyder det fra Børneulykkefonden.

- Den primære årsag til, at alt for mange danskere lader reflekserne blive derhjemme, er simpelthen, fordi de glemmer dem. Men mens det kniber med at få de unge og de voksne til at huske reflekserne, så er forældrene derimod gode til at sørge for, at børnene har reflekser på tøjet. Tre ud af fire børn bruger refleks, siger Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.

22. oktober er Årets Refleksdag. Den sparkes i gang med uddeling af reflekser fra morgenstunden blandt andet på Hovedbanegården, Nørreport, Vesterport, Østerport og Dronning Louises Bro i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik