Region Hovedstadens blodbude kører i pendulfart mellem Frederiksberg Hospital og laboratoriet på Bispebjerg. Foto: Region Hovedstaden

Blodbude kører frisk blod igennem byen på elcykel

Region Hovedstaden har fået en smart idé. Hvorfor ikke køre blodprøver rundt i byen på budcykler i stedet for langsomme, dyre biler?

I blodrød vest kører cykelbude i pendulfart igennem København og Frederiksberg med frisk blod.

Blodet opbevares i termokasser på ladet af en ladcykel, mens et blodcykelbud kører i pendulfart mellem Frederiksberg Hospital eller en blodprøve fillial i Pilestræde i Indre By til laboratoriet på Bispebjerg Hospital.

Det giver god mening, fordi det er hurtigere at køre de faste ruter på cykel end i bil.

Thomas Mark Bøgeskov, der er logistikchef i Region Hovedstaden

De cyklende blodbude er et nyt tiltag fra Region Hovedstaden, der er til gavn på alle måder: 

- Det giver god mening, fordi det er hurtigere at køre de faste ruter på cykel end i bil. Derudover passer det godt med Region Hovedstadens ambition om at omstille til grøn transport, siger Thomas Mark Bøgeskov, der er logostikchef i regionen.

Man har derfor investeret i fire cykler og fem cykelbude, der kører frem og tilbage hele ugen. 

Læs også Habib så en pige dø: Snart vil hans milliard-opfindelse redde liv

Snart får regionen blod-scootere

I løbet af det kommende år vil regionen også indføre blod-scootere, der skal fragte blodprøver fra de praktiserende læger til et laboratorie.

- Vi har fundet en funky el-scooter, der kan komme langt hurtigere frem igennem byen, og som har nemmere ved at parkere, siger Thomas Mark Bøgeskov.

Scooter-buddene skal forbi 25 forskellige praktiserende læger på en dag, og det kan godt blive en lang tur, hvis man selv skal trampe i pedalerne. Derfor har regionen taget el-scootere i brug til formålet.

Man overvejer også at få flere bud-opgaver i København til at foregå på cykel i løbet af året. Det kunne eksempelvis være at fragte røntgen-billeder frem og tilbage i byen. 

Grøn transport i Region Hovedstaden

Regions Hovedstaden har et mål om at have fossilfrit transport i 2050.
Regionens hospitaler køber derfor kun miljøvenlige bilen som for eksempel elbiler.
Derudover kan hospitalenes ansatte bruge elcykler.

Læs også Blodmangel i hele Region Hovedstaden