Blind og hjerneskadet kvinde skåret i hjemmepleje

En Landsretsdom får store konsekvenser for en særlig gruppe plejekrævende borgere i Gribskov. En af dem er mulithandicappede Tine Stig Bang.

For ni år siden blev den dengang 43-årige Tine Stig Bang ramt af en række blodpropper, som betød, at hun blev hjerneskadet, mistede synet og blev multihandicappet.

De seneste ni år har hun hver dag fået hjælp seksten timer i døgnet - fra klokken syv om morgen til 23 om aftenen.

 - Jeg kan ikke gå på toilettet, jeg kan ikke få noget at drikke, jeg kan ikke tisse selv, og jeg kan ikke spise selv og jeg kan ikke tænde for fjernsynet eller tænde radioen. Det er det hele, jeg ikke kan, siger Tine Stig Bang til TV 2 Lorry.

Tine Stine Bang har brug for hjælp til, at hun kan får noget at drikke, fordi hun ryster. 
Tine Stine Bang har brug for hjælp til, at hun kan får noget at drikke, fordi hun ryster. 
Foto: TV 2 Kosmopol

Tine Stig Bang blev derfor dybt chokeret, da hun fandt ud af, at hun langtfra får samme hjælp fra den 1. juni, hvor Gribskov Kommune skærer en stor del af hjælpen væk.

- Jeg har det rigtig dårligt. Jeg er meget, meget ked af det. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, siger hun.

Hjælp uden for lovens rammer

Selv om Gribskov Kommune erkender, at Tine Stig Bang fortsat har brug for den omfattende hjælp, har den alligevel besluttet at skære hjælpen med mere end en tredjedel - eller hvad der svarer til 5 1/2 times mindre hjælp om dagen.

- Det er, fordi der er kommet nye principafgørelser på det her område. Og der er også faldet en Landsretsdom, siger Hannah Levy, der er fagchef i Center for Social og Sundhed i Gribskov Kommune.

Hannah Levy er fagchef i Center for Social og Sundhed i Gribskov Kommune.
Hannah Levy er fagchef i Center for Social og Sundhed i Gribskov Kommune.
Foto: TV 2 Kosmopol

Det er fortolkningen af paragraffer i serviceloven, det handler om. Landsretten har slået fast, at kommunerne i flere tilfælde har ydet hjælp, som er uden for lovens rammer. Borgeren kan kun få hjælp til en række nærmere specificerede opgaver og ikke såkaldt overvågningshjælp, hvor plejemedarbejderen sidder standby. Derfor er Tine Stig Bang og andre i lignende situation tvunget til selv at finde andre løsninger.

- Borgernes behov skifter måske ikke, men så skifter lovgivningen, siger Hannah Levy.

Falder mellem to stole

Dansk Handicap Forbund har foreløbigt forgæves forsøgt at få lavet tilføjelser til lovgivningen.

- Det har viset sig at være rigtig, rigtig svært at finde en løsning, som kan hjælpe de her mennesker. De falder fuldstændig mellem to stole. For behover for hjælp er der jo stadig. Og det vil det blive ved med at være, siger Susanne Olsen, der er landsformand for Dansk Handicapforbund.

Både Tine Stine Bang og hendes to døtre er fortvivlede. De har oprettet et opslag på Facebook, hvor de råber om hjælp, og fredag aften er opslaget blevet delt næsten 700 gange.

- Det er så synd for mine børn, at de skal hænge på mig. Det er ikke deres liv. Det er ikke dem, der skal stå for at hjælpe mig, vel?, siger Tine Stig Bang.

- Det er så synd for mine børn, at de skal hænge på mig, siger Tine Stig Bang.
- Det er så synd for mine børn, at de skal hænge på mig, siger Tine Stig Bang.
Foto: TV 2 Kosmopol

Gribskov kommune er dog overbevist om, at den 52-årige kvinde kan komme i betragtning til et plejehjem.

Men det har Tine Stig Bang ikke lyst til.

- Jeg har altid boet her i huset. Jeg har altid boet med mine børn her i huset. Og jeg ved, hvor jeg er henne. Jeg er blind jo, men her i huset kan jeg køre rundt i min kørestol, siger hun.

Det er en Landsretsdom, som nu får konsekvenser for plejekrævende borgere i Gribskov.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik