Blev bedt om at skrue ned for musikken: Så slog det klik

Politiet måtte tilkaldes, da en 21-årig iraner gik amok på et flygtningecenter. Mindst tre gange denne sommer, har politiet måtte rykke ud til centret.

En henstilling fra personalet om at skrue ned for musikken, var formentlig årsag til, at en 21-årig mandlig asylansøger fra Iran onsdag aften blev irriteret og mistede besindelsen.

Klokken 21:57 anmodede personalet på Center Avnstrup ved Hvalsø om assistance fra politiet, da den 21-årige var gået amok på flygtningecentret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Manden havde raseret sit værelse og knust nogle ruder i centret.

Da politiet ankom til stedet, anholdte de manden, som blev sigtet for hærværk.

Den 21-årige asylansøger blev løsladt tidligt torsdag morgen, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Flere tilfælde med hærværk og vold

Det er ikke meget mere end små to uger siden, at Center Avnstrup blev udsat for groft hærværk.

Den 4. august smadrede en 49-årig mandlig asylansøger omkring 15 ruder, cirka ti loftslamper og et fjernsyn i flygtningecentret.

Den 49-årige, der var flyttet et par dage forinden forbindelse med afslag på asyl, var kommet retur for at flytte ind på sit værelse igen. Det blev nægtet ham, hvorefter han blev sur og begik det omfattende hærværk.

Manden, der var af afrikansk oprindelse, men statsborger i Schweiz, fik en straksdom på 14 dages fængsel og indrejseforbud i seks år i Danmark.

Den 26. juni var politiet også talstærkt til stede på Center Avnstrup. Her var en 32-årig mandlig asylansøger forinden blevet overfaldet af tre andre mandlige beboere på grund af en økonomisk tvist.

Center Avnstrup, der tidligere hed Asylcenter Avnstrup, ligger ved Hvalsø i Lejre Kommune.

Ifølge Røde Kors har centret en kapacitet på cirka 600 pladser, og det er dermed det største asylcenter på Sjælland. Det bebos af både enlige og familier, der har fået endeligt afslag på asyl.

Hvis de afviste asylansøgere medvirker til egen hjemrejse, vil de forblive i Avnstrup, indtil det er muligt at rejse. Afviste asylansøgere, der ikke ønsker at medvirke til egen hjemrejse, bor på et udrejsecenter.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik