Blekingegadebande frygtede livstid

Blekingegadebanden havde ikke tillid til det danske retssystem. Derfor var bandens medlemmer helt tavse om, hvem af dem, der affyrede det dræbende skud mod politibetjent Jesper Egtved Hansen i november 1988 under røveriet mod Købmagergade Postkontor i København.

Det fortæller de tre medlemmer af bandens
hårde kerne i en mere end 50 sider lang artikel i tidsskriftet
Social Kritik, der udkommer i dag. Artiklen er skrevet af Torkil
Lauesen, Jan Weimann og nu afdøde Niels Jørgensen. Alle tre har
i dag afsonet domme på 10 års fængsel.

»Med det massive pres, der
var på nævningene, dels fra presse og anklagemyndighed og dels
fra politiet, der skabte en terrorstemning omkring selve
retshandlingen, var det ikke sikkert, at nævningene kunne bevare
objektiviteten i forhold til dette vigtige anklagepunkt«,
skriver de tre bandemedlemmer ifølge Politiken.

Deres indlæg i
Social Kritik er ikke mindst et forsøg på at skrive op imod
journalisten og forfatteren Peter Øvig Knudsens tobindsværk
'Blekingegadebanden', som over en kvart million danskere har
læst, og som er på vej som tv-drama, spillefilm og dokumentar.
Men Peter Øvig forstår ikke bandens frygt for at få en
uretfærdig dom, når det gælder drabet på Jesper Egtved
Hansen.

»Hvis man skal basere det på den forløbne retssag, må man
sige, at de har fået en meget retfærdig retssag, og i hvert fald
er de blevet dømt for færre forbrydelser, end vi ved, de har
begået«, siger han til Politiken.

Som han læser artiklen, har de
stadig nogenlunde samme politiske overbevisning, som i sin tid
fik dem til at begå forbrydelserne.»De forklarer, hvorfor de
gjorde det, men de siger intet om, at de fortryder, og intet
peger på, at de ikke ville gøre det samme i dag i den samme
situation«, siger Peter Øvig.

Historikeren og
venstrefløjseksperten Morten Thing har ved en hurtig læsning af
bandens artikel hæftet sig ved, at den er overraskende åben og
nøgtern, men han køber slet ikke bandens forklaring om, hvorvidt
de moralsk kan forsvare, hvad de har gjort.»Hvis man har lov til
at begå vold for at støtte en bevægelse i udlandet, må muslimer
så begå røverier her i landet for at støtte al -Quaeda?«,
spørger Morten Thing.