Blandet skov bedst mod klimaændringer

Stigende temperaturer, mindre sommernedbør og stadig stærkere storme, sådan ser den langsigtede vejrudsigt - den der gælder et par generationer ud i fremtiden ud - og det kræver ændringer i de danske skove, mener professor.

Stigende temperaturer, mindre sommernedbør og stadig stærkere
storme, sådan ser den langsigtede vejrudsigt - den der gælder et
par generationer ud i fremtiden ud - og det kræver ændringer i
de danske skove, mener professor Jørgen Bo Larsen fra Skov &
Landskab i Hørsholm, der hører under Københavns Universitet. Det
skriver Frederiksborg Amts Avis.- Vi bliver nødt til at
nedprioritere vores to vigtigste nåletræer, rødgranen og
sitkagranen, og i langt højere grad fokusere på naturnære
driftsformer, der bedst muligt sikrer skovene mod mulige og
uforudsete klimaændringer,« siger han.Rødgranen og Sitkagranen
udgør godt en tredjedel af Danmarks skovareal, men i fremtiden
vil vi få mere naturnære skove, som typisk vil bestå af en
blanding af træarter i forskellige aldre. Den form for skovdrift
har hidtil ikke været praktiseret i større stil i Danmark, men
det vil de komme til fremover.Udover de højere temperaturer, de
voldsommere storme og reduktionen i sommernedbør er der risiko
for at nye invasive skadevoldere kommer til Danmark som følge af
det forandrede klima.- De klimaændringer, vi allerede har
oplevet, har givet en række træer problemer. Særligt ved stormen
i 1999 væltede mange nåletræer og omkring 1990, hvor vi havde en
række milde vintre, fik vi de »røde« rødgraner. Det er et tegn
på en klimaskade, som vi fremover kan forvente vil ramme især
rødgranen i endnu større grad, siger Jørgen Bo Larsen Rødgranen
udgør i dag 28 procent af skovarealet og er den mest udbredte
træart, mens sitkagranen udgør over 7procent. Disse to arter
udgør rygraden i skovenes produktion af træ - er situationen
alvorlig.Udover rødgran og sitkagran er el og ædelgran også i
farezonen, når temperaturen stiger, stormene bliver kraftigere,
og sommernedbøren reduceres. Den øvrige træbestand vil
formentlig uden større problemer kunne klare sig i et forandret
klima.- Udfordringen bliver at forandre vores klassiske skove,
der mange steder består af rene rødgranplantager, til mere
varierede og blandede skove. I praksis betyder det, at vi nok
skal halvere bestanden af rødgraner. Vi vil altså stadig kunne
have rødgranen, men det skal være som en indblandingstræart, der
vokser side om side med de stærkere løvtræer,« siger Jørgen Bo
Larsen.En omlægning af skovbruget er en langvarig proces, der
vil løbe over de næste 50 til 80 år. Det er dog en proces, der
nogle steder allerede er sat i gang.Siden 2005 har Skov- og
Naturstyrelsen, der ejer cirka en fjerdedel af det danske
skovareal udført såkaldt »naturnær skovdrift«, hvilket i følge
Jørgen Bo Larsen netop er den type skovforvaltning, der står sig
bedst, hvis skovene skal modstå klimaforandringer.