Børnene fra børnehaveklassen på Blågård Skole har hele ugen haft besøg af børnehaverne Murergården og Blågård Sogns Børnehus.
Børnehavebørnene møder folkeskolen på en anderledes måde med sang og dans og 'rigtige' skolebørn.
I dag har de 46 børn så premiere på en teaterkoncert sammen.
Projektet er sat i gang af foreningen 'Brug Folkeskolen', der arbejder på at få alle børn til at vælge den lokale folkeskole.