Blæst og fagligt møde stækker flytrafikken

Et fagligt møde og kraftig blæst skaber problemer i lufthavnen i København.

En stribe flyafgange og ankomster til og fra København er aflyst fredag morgen og formiddag. Omkring 15 ankomster fra udlandet er aflyst.

Aflysningerne kommer i forbindelse med kraftig blæst torsdag aften og et par timers fagligt møde torsdag aften blandt bagagepersonalet hos SAS, som håndterer bagage for mange flyselskaber.

Kraftig blæst har forværret situationen, fordi kun en enkelt landingsbane kunne anvendes, fortæller kommunikationschef Mikkel Thrane, SAS.

Problemer forplanter sig, fordi flybesætninger, som venter på at komme af sted, løber tør for arbejdstid som frisk personale.
Aflysningerne til morgen og formiddag rammer afgange til Kristiansand, Bruxelles, Gdansk, Frankfurt og Moskva.
Afgangstavlen i lufthavnen kan følges på www.cph.dk


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik